Anmeldelse af Khemmis på Gehenna, Copenhell. D. 20/06-24.

Publikum kom aldrig rigtigt op i gear til Khemmis’ tunge, men alligevel melodiske, og til tider decideret episke doom.

Foto: Anders Groos Mikkelsen.

Fra lynhurtig crossover til melodisk doom med rigeligt af pondus. Det er blevet tid til endelig at opleve Khemmis fra Denver i Colorado. Dette er et af de bands, som jeg personligt har set mest frem til at endelig få oplevet på årets festival.

Bandet lægger solidt fra land med ’Avernal Gate’, og så er den næste lille times tid lagt godt fra start. Bandet har en utrolig spilleglæde og energi på scenen, hvor særligt sanger og guitarist Phil Pendergast kommer rigtigt godt rundt på scenen. Bandet gør i den grad deres for at fange dagens publikum, med store armbevægelser og lækre kompositioner. Desværre reagerer publikum ikke rigtigt derefter, og der er desværre en del udvandring i løbet af koncerten.

Bandet spiller ellers fremragende og levende denne eftermiddag. Desværre virker den rene vokal ikke altid helt skarp, og lander lige ofte nok ved siden af. Enormt syndt da Pendergast har en rigtigt lækker ren stemme, som på pladerne virkelig skinner igennem og får Khemmis’ musik til at skinne og skille sig ud fra flokken. Den rå vokal fra ligeledes guitarist og sanger Ben Hutcherson sidder til gengæld lækkert i skabet, ligesom at hans evner som frontmand også virker godt, til trods for det noget tilbageholdende publikum.

Lyden fungerer så absolut ovre på Gehenna denne eftermiddag, hvor samtlige af Khemmis’ melodier går klart igennem, om så det er vokalerne eller de afsindigt lækre harmoniserende guitarer. Khemmis har styr på lyden og i den grad også deres udtryk; også selvom der ikke bliver spist op fra alle i blandt publikum.

Til trods for deres gode energi og fremragende sange, slår Khemmis aldrig helt igennem hos dagens publikum på Gehenna-scenen. De kæmper ellers en brav kamp, men det forbliver en koncert for kendere mere end de hiver nye fans ind i folden.

Galleri af Anders Groos Mikkelsen: