Alice Cooper

Ét hit mere, Asinhell!

-

Anmeldelse af Asinhell på Hades, Copenhell. D. 22/06/24.

Mange af Copenhells “true” metalfans har set sig sure på Michael Poulsen og Volbeat, men her viste Poulsen at han stadig kan smadre dødsmetallen 

Foto: Tommy Skøtt.

Der var smæk for skillingen, allerede da Asinhell startede ud med “Trophies”; der er en god kemi på scenen, publikum nikker anerkendende i takt til musikken/riffs. Forsangeren, tyske Marc Grewe, spurgte om vi var klar til noget old school death metal, og at dømme ud fra fremmødet på Hades, så var folk mere end klar.

“Pyromantic Scryer”, “Desert of Doom” og “The Ultimate Sin” kører bare deruda’, som om de var på den tyske autobahn. Jeg overhørte en sige: “Det er fandme tight” – det kunne jeg kun give ham ret i! Grewe spurgte, om vi nu var klar til at tage på ferie. Publikum mumlede ja, uden rigtigt at vide hvad de sagde ja til, hvorpå turen gik til “Island of Dead Man”. Vokalen og lyrikken er så hurtig, så man kunne næsten ikke følge med, men det kunne pitten godt med moshing!

Der der var også til tid et covernummer; “Leprosy” fra Death, men selvom det var mere kendt, blev den ikke modtaget væsentligt bedre end deres eget største hit “Fall Of The Loyal Warrior”. Måske kunne de have gået en lidt alternativ subgenre i forhold til deres egen stil, så diversiteten var større. Jeg siger ikke at det skulle være Slayer, Metallica eller noget andet stort, men mindre kan også gøre det. 

Michael Poulsen gik til mikrofonen en enkelt gang, hvor han hilste på og dedikerede aftenens sæt med albumtitelnummeret, “Impii Hora”, til en ven af bandet. For min skyld, måtte gerne snakke til os lidt mere, nu hvor hvor det er “hans” projekt. Men ellers stod Grewe for kommunikationen. Leadguitarist, Flemming C. Lund, gav en fremragende solo, der uderstregede hans talent. Det var virkelig velfortjent, fordi han stod mellem Poulsen og Jacob Hansen på bas, som oftere stjal rampelyset. Trommeslageren, Morten Toft Hansen fra Raunchy, viste også hvor trommeskabet skulle stå uden så meget pis og bullshit. 

Som dødsmetalfan vil man bare have mere af Asinhell og Michael Poulsen. 

 

Billeder er taget af Tommy Skøtt.

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Asinhell

Del denne artikel

Seneste artikler

En sand metalopera

Vikingerne kom sandeligt hjem

Dragende, bombastiske ruiner

Imellem kaos og melodier

Populære kategorier

Anmeldelse af Asinhell på Hades, Copenhell. D. 22/06/24. Mange af Copenhells “true" metalfans har set sig sure på Michael Poulsen og Volbeat, men her viste Poulsen at han stadig kan smadre dødsmetallen  Foto: Tommy Skøtt. Der var smæk for skillingen, allerede da Asinhell startede ud med “Trophies”;...Ét hit mere, Asinhell!