Alice Cooper

Et kunstfærdigt åndedrag

-

Anmeldelse af Bersærk – Åndedrag (EP). Udgives d. 22. december 2023 via Nordenvind.

“Hvem havde troet, at Bersærk skulle komme så vidt?”

 

På 10 år har Bersærk udgivet en debut-EP og tre studiealbums, hvor specielt de sidste to, Jernbyrd fra 2018 og Sol fra 2020, beviste deres kvaliteter og status på den danske hårde/tunge rock-scene. Så for at cementere det yderligere udgiver Bersærk nu en EP med fem akustiske versioner af gamle numre.

“Dødsvals”, der også var én af mine favoritter på Sol-pladen, brillerer på fornem vis, ligesom “Trældom” også gør – på trods af at sidstnævnte har en (lidt for) lang intro på over 2,5 minut. 

“Fred blev had / Had blev til ligegyldig intethed … Had bli’r til fred / I år nul … I skabte døden og kaldte den fred” synges meget poetisk i “År Nul” – næsten endnu mere end på originalen. Og sådan er næsten på samtlige fem numre, meget betagende, medmindre man synes det bliver for singer-songwriter-agtigt.

“Tryk Avler Modtryk” er måske den mindst gode, men har stadig mange gode momenter og musikalske højdepunkter.

Det er lidt ærgerligt, at der ikke er et nummer fra Mulm også f.eks. “Nordenvind”, nu hvor både Sol er præsenteret af to numre (“Tryk Avler Modtryk” og “Dødsvals”).

Der er til tider også mere elektroniske toner, og der er passager med klaver, men det gør i min optik ikke noget.

EP’en er ikke kunstigt åndedræt til Bersærks diskografi, men et kunstfærdigt åndedrag, der giver nyt liv til i forvejen nuancerede numre.

Min eneste anke er, at jeg godt kunne have tænkt mig minimum ét helt nyt nummer, så nyhedsværdien ville være større. Men EP’ens koncept har de også været meget åbne om, så det er ligesom at kritisere vand for at være vådt – det er uberettiget. Jeg glæder mig allerede til at høre, hvad Bersærk finder på at udgive næste gang forhåbentlig allerede næste år.

 

Åndedrag trackliste:

  1. Trældom
  2. År Nul
  3. Hvem Havde Troet 
  4. Tryk Avler Modtryk 
  5. Dødsvals
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Bersærk - Åndedrag

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Bersærk - Åndedrag (EP). Udgives d. 22. december 2023 via Nordenvind. “Hvem havde troet, at Bersærk skulle komme så vidt?”   På 10 år har Bersærk udgivet en debut-EP og tre studiealbums, hvor specielt de sidste to, Jernbyrd fra 2018 og Sol fra 2020, beviste deres...Et kunstfærdigt åndedrag