Anmeldelse af Feather Mountain: A Liminal Step. Udgivelse d. 27. november 2025 via Audible Music.

På deres nye album skruer Feather Mountain op for både growls og autotune, men hvad med charmen?

Med inspiration fra tarotkortenes verden tegner bandet et selvbevidst univers af lyd. Ligesom “The Fool” træder bandet et skridt ud i det ukendte, og nogle gange en smule ved siden af.

Bandet, der i 2019 udgav deres debutalbum, har gjort sig til kende med en stil, der lyder som en krydsning mellem Tool og Mew. På deres tredje udgivelse “The Liminal Step” har deres lyd dog meget mere til fælles med 2010’ernes mall-metalcore.

Intro-riffet til “The Hedonist” for eksempel kunne uden stort besvær høre hjemme på Bring Me the Horizons “Sempiternal”. Mikkel Lohmann er en utrolig kompetent sanger, og på dette album forbedrer han sig endnu en gang. Han bliver nok også hjulpet lidt på vej af produktionen, der spiller en langt større rolle end på tidligere udgivelser.

Poleret arbejde i studiet pakker denne udgivelse ind som en stram vinterfrakke. Ironisk nok er det dog også bandets hidtil tungeste album, der dog engang imellem alligevel leverer et par mosh-værdige breakdowns, som på sangen “Rope Me In”.

Selvom det godt kunne diskuteres at bandet tager et spring mod ukendte dybder, er det ikke altid de ender ude på dybt vand. I sangen “Prayer Wall”s intro kombineres bombastisk ambient- og eletronic-elementer med blast beats, før den i verset slår over i et math-rock-guitar-riff. Dét fungerer bare, mere af det, tak!

Bandet’s nyfundne kærlighed for overdimensioneret produktion er dog ikke altid lige velfungerende. For eksempel når Feather Mountain forsøger sig med grandiose melodier. Som på sangen “Sunder”, der et minut inde falder til bunds med et middelmådigt hook. Det er langt fra dårligt, men som flere andre af sangene på denne plade lyder den som noget man har hørt før og endda ofte mere effektivt udført.

Selvom bandets lyst til at afprøve nye ting er beundringsværdig, er det ikke just et super avant-garde lydlandskab de eksperimenterer indenfor. Når The Liminal Step fungerer bedst formår, Feather Mountain at splejse prog metal med ambient på unikke måder.

Hvis du kigger efter en storslået lytteoplevelse kan du godt finde den her, hvis du er i stand til at se bort fra de mere klichéfyldte momenter. Spændende med et stilskifte, men for mig personligt er The Liminal Step et lille skridt tilbage for et ellers super kompetent band.

Hvis bandet på fremtidige udgivelser formår at kombinere det elektroniske med deres prog-rødder spår kortene en lys fremtid for Feather Mountain.