Alice Cooper

Festen forsatte på Vesterbro

-

Anmeldelse af: Vesterbro Rock Fest. Lille VEGA, Kbh. 25. – 26. august 2022. Del 2/2

Torsdag blev noget af en fest til Vesterbro Rock Fest 2022, så det kan da umuligt blive vildere på andendagen – eller kan det?

 

Foto: Anders Groos Mikkelsen

 

Vi havde noget af en fest til den første dag af årets Vesterbro Rock Fest, hvor man endte med at have følelsen af, at det var en fredag, sådan som der var gang i den, men det var nu kun en torsdag, så det skulle blive spændende at se, hvor tændte publikum var denne dag, og ikke mindst om musikken kunne holde kadencen fra niveauet dagen før.

 

Diplomatic Immunity

Første entré på scenen er danske Diplomatic Immunity, som starter med at have problemer med at høre hinanden, og publikum er da også kun spagt repræsenteret nu.

Det tegner ikke godt, men hurtigt finder dette punkede hard rock-orkester hinanden, og man mærker så sandelig noget spilleglæde og scenetække, hvor det sparsomt fremmødte publikum ditto kvitterer med at starte festen tidligt op.

Specielt bassisten kommer – bogstaveligt talt – godt rundt og er nede at hilse på os. Det virker professionelt, og lyden spiller virkelig med dem.

En ven bemærker, at der er lidt Jesper Binzer-vokal over guitaren bare lidt dybere, og det må jeg tilkendegive – og det er jo ikke en dårlig ting.

 

FES

Se, nu kan det hurtigt komme til at virke som om, at jeg søger efter laveste fællesnævner til Vesterbro Rock Fest, da jeg også sidste år fik udpeget noget, der bare ikke spillede.

Dette rammer så engelske FES i år, for intentionen har uden tvivl været god for deres funky rock, men det kunne lige så godt være skraldepunk, de spillede.
Man kan give skylden til lyden, der var ret så mudret, men jeg tror kun, det er det halve problem.

Denne aften lyd det i hvert fald som om, at de spillede over evne, når guitaristen/forsangeren lige skulle lege opad gribebrættet (jeg fangede ingen detaljer), eller bassisten lige skulle give den lidt ekstra funk på bassen, og det bare lød som en lang grød.
Desværre, næste gang måske.

 

FooN

For at lyde som en underspillet, gammeldags dansklærer, så imponerende FooN uden at være prangende, da jeg så dem sidste gang til selvsamme festival.
Jeg skrev dengang, at man skulle holde øje med dem, og den spådom fik jeg da ret i, for FooN klædte Lille VEGA, eller også var det scenen, der klædte dem, for de virker allerede som skabt til de større scener.

Det her var – og er – ROCK, som rock skal være af den reneste skuffe, og man næsten tør sige, at hvis du ikke kan lide FooN, så kan du ikke lide rock.

Musikerne havde en enorm spilleglæde, og de var ikke bare energiske – de havde en fest på scenen, og det lod til, at mange i publikum var kommet for at se dem.

Eneste skår i glæden var egentlig, at leadvokalen var alt for lav i mixet til, at man kunne høre den ordentligt, men der skal jo også være noget at glæde sig til en anden gang – forhåbentligt på en tilsvarende størrelse scene eller større!

 

Forever Still

Man kan vist godt være bekendt at sige, at det her var festivalens egentlig hovednavn, for det er nok det mest etablerede navn, da de er signet på Nuclear Blast, og man kunne mærke – og se – fra første tone – og bevægelse – at det her var et topprofessionelt band, der har været ude at turnere med de store drenge og piger.

De kan næsten ligge på den lade side med deres performance, og de kommer stadig stærkt over scenen, hvor man kan mærke, at det her ikke er business as usual: Det her er musik, man laver og optræder med, fordi man ikke kan lade være.

Derfor giver det også sig selv, at bandet havde den bedste lyd denne dag, og deres show var mest gennemført.

Men jeg havde stadig på fornemmelsen, at festen rent musikmæssigt havde toppet med FooN, hvis man skal sammenligne lidt.

Forever Still var i hvert fald en sikker vinder.

 

Og vi siger tak for denne gang til Vesterbro Rock Fest, og vi kan slet ikke vente til 2023!

Men inden vi lukker og slukker, så kan du nyde billederne fra aftenen, der er taget af Anders Groos Mikkelsen:

ANTAL STJERNER

Diplomatic Immunity
FES
FooN
Forever Still

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Vesterbro Rock Fest. Lille VEGA, Kbh. 25. - 26. august 2022. Del 2/2 Torsdag blev noget af en fest til Vesterbro Rock Fest 2022, så det kan da umuligt blive vildere på andendagen - eller kan det?   Foto: Anders Groos Mikkelsen   Vi havde noget af...Festen forsatte på Vesterbro