Anmeldelse af Russian Circles + Rezn d. 24.10.24, i Lille Vega, Kbh.

Det skulle blive en aften i fordybelse da jeg cyklede imod Vesterbro, forude ventede intet mindre end 3 dage med koncerter.

Foto: Gabriel Rasmussen

Jeg var tidligt oppe denne torsdag for at vaske tøj og ville derfor sove lidt længere inden arbejde. Desværre formåede jeg i de 45 minutters ekstra søvn at ligge skævt og dermed få hold i nakken og en del af venstre skulder. Det skulle vise sig ikke at blive bedre i løbet af dagen, men det skulle ikke stoppe mig fra at besøge et udsolgt Lille Vega.

REZN

Dannet i 2016 har vi her at gøre med et mix af stoner, psychedelic og doom metal. Dette sammensurium af genrer lyder til at gå godt i spænd med hovednavnet. Hele 5 albums har Phil Cangelosi (bas, backing vokal), Rob McWilliams (guitar, vokal), Spencer Ouellette (synthesizer, saxofon) og Patrick Dunn (trommer) udgivet hvoraf Burden fra i år er nyeste skud på stammen. Det bliver spændende hvad de kan præstere i aften, jeg har ikke hørt om gruppen før, så nysgerrig er man da . 

Og i skæret fra blåt, orange og rødt lys bliver vi præsenteret for en ambient start fra Quelette, det sætter en helt særlig døsig og hypnotiserende stemning. Men guitaren og den til tider feminine lyse vokal fra McWilliams bærer også på en tænksom frustration, der agerer modpol til de mere stille passager i musikken.

Jeg kan af og til mangle moddet til at sætte mig ind i prog, men ret hurtigt får REZN mig til at dvæle dybt i mine egne tanker når de tunge rytmer akkompagnerer mine egne følelser. Cangelosi skal have en helt særlig tak, da hans bas af flere omgange er det bærende element i numrene med taktfast innovation. 

Quelette får hevet sin saxofon frem, men fra hvor jeg står fremme i venstre side kan den ikke høres helt, hvilket er lidt af en skam. Med noget så aparte som tilkoblet joystick opererer han sine synthesizere med både dyb koncentration og en legesyghed. 

Der findes også rolige stykker hvor man kan trække vejret, den form for modsætninger bærer bandet med bravour. Når der tonses afsted forekommer tonerne næsten urbanske i deres til tider håbløse univers. Ingen af sangene på setlisten bliver introduceret, men det er også den slags form for metal, der skal tale for sig selv uden de store udenoms snakke. 

Der skal fikses lidt lyd inden slutningen og jeg må indrømme at REZN absolut har fanget min opmærksomhed efter i aften. Jeg er fan.

Russian Circles

I marts 2023 kom Cult of Luna forbi Store Vega og leverede en af de mest imponerende koncerter jeg nogensinde har set. Med sig som support havde de post-metallerne Mike Sullivan (guitar), Dave Turncrantz (trommer) og Brian Cook (bas) også kendt som Russian Circles. Jeg var dengang særdeles fascineret af deres instrumentale musik og ganske vist var vi rykket en sal ned i størrelse, men der er proppet som bare pokker. En meget blandet gruppe mennesker har købt billet fra metalhoveder til fans i jakkesæt og den mere introverte hipster-type. Med rødder helt tilbage i 2004 har det amerikanske trekløver ramt en bred skare af fans og nu skal deres navn som headliner slås fast. 

Vi har med det samme at gøre med en væsentligt tungere lyd, og trekløveret er fra start i bevægelse og udstråler en god energi. Cook løfter sin bas og selv uden at adressere publikum så har Russian Circles alle opmærksomhed i en immersiv koncert præget af både uforudset kaos og knivskarpe eksekveringer fra alle medlemmer. 

Bassen er knusende fra og trommerne fra Turncrantz leverer skæve og tighte beats på et niveau der virker uopnåeligt. “Conduit” får for alvor publikum til at headbange inde i midten, selv om flere i siderne vælger at observere genialiteten og det sonisk  vanvid i ro og mag. Diversiteten i musikken kan heller ikke fornægtes når kosmiske soloer går hånd i hånd med dyster noise og stille følsomme toner. 

Det hele sætter en atmosfære op, der kræver en altopslugende opmærksomhed fra fansene og tager med største taknemmelighed imod den flot opbyggede intensitet. Desværre må jeg henimod koncertens tredjedel sande at mit hold i nakken ikke kan holde til mere oprejst bevægelse eller spændinger, på trods af kunsten der udspiller sig foran mig. 

Men selv om jeg ikke kunne holde hele koncerten igennem, er der ingen tvivl om jeg min første bedømmelse af Russian Circles i 2023 står ved magt. Leder du efter et sted at fortabe dig selv i noget ulmende og råt post, så er det her en af topnavnene  inden for genren.