I 1998 blev færørske Tyr (norrønt: Týr) dannet, ikke i Torshavn, men i København. Siden debuten, How Far To Asgaard fra 2002, har de udgivet 7 studiealbums, senest Hel fra 2019. Valkyrja (fra 2013) med specielt “Mare Of My Night”, “Grindavísan” og “Blood of Heroes” er efter min mening deres bedste skive til dato. Deres blanding af nordisk/færøsk mytologi i tekster og melodiske/progressive riffs burde fange enhver, der føler sig som skandinav/nordisk eller har en interesse for det.
Koncerten i Nordens Hus i Torshavn blev afholdt d. 8. Februar 2020 sammen med Færøernes symfoniorkester og -kor. Udover forsanger og guitarist, Heri Joensen, bassist, Gunnar Thomsen, og trommeslager, Tadeusz Rieckmann, så spillede tidligere guitarist Terji Skibenæs også med. Og der kom en special guest på scenen til et nummer, men mere om det senere…
Allerede under introen, “Hel’s Prelude”, og forspillet til “Gates of Hel” gav det kuldegysninger at høre symfoniorkesteret, koret og bandet spille og synge i harmoni med hinanden. Det virkede så naturligt, smukt og perfekt afbalanceret.
Hvis man var i tvivl om, hvor man befandt sig på planeten Jorden, ville man ikke være i tvivl under “Grindavísen”. Dén urkraft og energi er noget af dét, der kendetegner Týr bedst i forhold til andre folk/vikingemetalbands som Ensiferum, Eluveitie, Svartsot, Korpiklaani og Amon Amarth, som er mere metalliske. Týr mindede her mere om Heilung og Warduna, der er mere folkede/melodiøse.
“Ramind Hin Unge” er en færøsk version af den svenske vise “Ramund var sig en bedre mand”, som også findes i “Danmarks Gamle Folkeviser” fra 1850’erne, men er nok allerede fra 1600-tallet. “Ragnars Kvæði”-sangen er endnu mere mytisk, da den handler om vikingen Ragnar Lodbrog, der levede i 1100-tallet. Næsten tusind års historie blev formidlet på smukkeste vis under koncerten. Det er sådan nogle oplevelser, jeg har savnet under Covid uden koncerter og festivaler.




