Anmeldelse af: VV, Hades – Copenhell. Onsdag d. 14. juni 2023.

Finske VV åbnede Hades-scenen onsdag eftermiddag lidt for sikkert og kedsommeligt.

Efter en lidt for lang intro gik showet endelig i gang med “Echolocate Your Love” fra solodebuten Neon Noir. Allerede efter dét nummer fik vi det første HIM-nummer: “Poison Girl”. Defterefter blev der slavisk skiftet mellem VV- og HIM-numre, hvilket gav en lidt ujævn oplevelse. Man kunne godt høre, at Valo ikke var 20 år mere, men nærmer sig de 50, da hans stemme flere gange knækkede over. Men i stedet for at blive lydløs, skreg/råbte han resten af tonerne – det fungerede til gengæld relativt godt.

Det var tydeligt, at publikum var mest begejstret for de sidstnævnte med mindre fællessange, selvom de stod meget stille undervejs. Specielt under “Buried Alive By Love” og “Join Me” blev der sunget med (i pitten).

Der gik hele 50 minutter, før Ville Valo talte til de fremmødte: han præsenterede den sidste sang “Saturnine Saturnalia” og derfor sagde tak og farvel.

Efter at have ventet 16 år på at se Ville Valo (Venus Doom-pladen fra 2007), var jeg lidt skuffet.

Billeder af Tommy Skøtt: