Alice Cooper

Ville Valo bøjer weltschmerzen i neon

-

Anmeldelse af VV – Neon Noir. Udgivet d. 13. januar 2023 via Heartagram Records.

Hvis det havde været en hvilken som helst anden (pop-)sanger, ville jeg være mere skeptisk, men fordi det er Ville Valo, er jeg mere begejstret for Neon Noir

 

I 1990’erne og 2000’erne var HIM (His Infernal Majesty) det store gotiske rocknavn både i Finland og resten af Europa. De opfandt genren love-metal, der var lige dele romantisk og melankolsk, og satte nyt liv i Chris Isaaks sang “Wicked Game” med deres egen version. Deres sidste album, Tears On Tape, udkom i 2013 og deres sidste tour var i 2017. Siden da har Ville Valo lavet diverse projekter bl.a. under synonymet “Rambo Rimbaud” og med bandet Ville Valo & Agents.

I 2020 udkom den første solo-EP fra Ville Valo under hans initialer, VV, Gothica Fennica Vol. 1, med tre numre og har siden også udgivet tre singler, henholdsvis “Salute the Sunguine”, “Run Away From the Sun”, Saturnine Saturnalia”, Echolocate Your Love”, “Loveletting” og “The Foreverlost”. De lyder meget, som HIM gjorde, men nu hvor det er 10 år siden, man har hørt nyt fra dem, er det med en nostalgisk følelse at genhøre Valos dybe, langsomme stemme. Der er noget trygt over at overgive sig til Valos melankoli, som muligvis er for poppet for “trve-metal-fans”, men man kan ikke nægte Valos sang- og sangskrivertalent. På den måde minder VV lidt om Ghost, der næsten er mere poppet end metal.

Greatest Love Songs vol. VV

“In Trenodia” starter ud med et upbeat-melodi, som går igen i omkvædet, selvom Valos stemme trækker tempoet ned. Det skaber en urolig dynamik på den gode måde. I slutningen lyder det, som om et kassettebånd bliver vendt, hvilket er en sjov detalje, fordi det var det sidste nummer på LP1. Også fordi i slutningen af albumlukkeren, “Vertigo Eyes”, bliver tempoet skruet helt ned og bliver helt slow motion-agtigt, igen som på et (slidt) kassettebånd, hvilken måske er en billigt fade ud-effekt, men det virker godt samlet set. Halvvejs på nummeret “Heartful of Ghosts” bliver melodien mere episk, selvom lyrikken lyder “This is where dreams come to die”, så lader man klichéen passere.

Grafisk genbruger Valo Heartagrammet (et hjerte og et pentagram), som han designede til HIM, hvilket også er et dejligt gensyn. Neon Noir vinder mange point for tidligere HIM-fans, hvor specielt “Loveletting” og “Heartful of Ghosts” er nogle af de bedste numre på udgivelsen. Ville Valo kunne godt have været endnu mere dyster og tung, men efter en lang albumpause fra ham er det godt gået. Derfor får Neon Noir og Ville Valo 4 stjerner.

I 2023 tager VV på EU- og US-tour, hvor han udover de nye numre også vil spille de gamle HIM-numre. Jeg håber at VV kommer forbi årets Copenhell. 

 

Neon Noir trackliste:

  1. Echolocate Your Love
  2. Run Away From the Sun
  3. Neon Noir
  4. Loveletting
  5. The Foreverlost
  6. Baby Lacrimarium
  7. Salute the Sanguine
  8. In Trenodia
  9. Heartful of Ghosts
  10. Saturnine Saturnalia
  11. Zener Solitaire
  12. Vertigo Eyes
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

VV - Neon Noir

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af VV - Neon Noir. Udgivet d. 13. januar 2023 via Heartagram Records. Hvis det havde været en hvilken som helst anden (pop-)sanger, ville jeg være mere skeptisk, men fordi det er Ville Valo, er jeg mere begejstret for Neon Noir…   I 1990’erne og 2000’erne...Ville Valo bøjer weltschmerzen i neon