Det er ikke så ofte, at der bliver udgivet tung og aggressiv sludge på disse breddegrader, og ofte er den danske sludge ikke noget, der rammer helt plet lige hos denne anmelder. Derfor vækkede det netop min opmærksomhed, da det dansk/færørske band Gravas debut, Weight of a God, landede i vores indbakke. Det lover i hvert fald godt ud fra gruppens inspirationskilder, der bl.a. tæller Neurosis og Celeste, som begge er fremragende bands. Kan Grava holde sig op imod så stærke navne?
Ud fra dette album at dømme: Ja, det kan de helt bestemt.
Der er ikke meget ro at finde på Weight Of A God, der allerede fra har sat intensiteten højt. Grava leverer slæbende og enormt tungt kaospræget sludge. Særligt godt gør den enorme kaos, der ofte indfinder sig i løbet af albummets små 28 ½ minutter. Det er ikke et langt album, Grava udgiver her, men nærmere et kort og intenst blæs i hovedet på lytteren. Det både klæder albummet at være kort og kontant, samtidig med at man godt kunne have ønsket sig mere, og så formår albummet jo på sin vis at ramme rigtigt. Der ligger i hvert fald rigeligt grobund i udforskning her.
Man skal kunne lide sin musik beskidt og primal for virkelig at kunne falde ind i dette album, men når man først hopper på, så åbenbarer dette album sig for lytteren. Til trods for at tempoet ligger i den lave ende, formår bandet at holde lydbilledet spændende og kaotisk ved hjælp af dejlige voldsomme tremolo-picking-stykker fra guitarerne, sådan som vi især kender det fra Black-metallen.
Dette fungerer rigtigt lækkert og effektivt for gruppen, hvor de sammen med dissonansen virkelig lægger den kaotiske stemning stramt an. Vokalerne er dejligt beskidte og nærmest slimede og alligevel hæse. Brugen af to vokaler er er dejligt afvekslende, hvor den ene spiller godt i forhold til albummet depressive udtryk, og den anden mere for det vrede og voldsomme i musikken. Bassen formår at lægge sig dejligt i kaosset og bringer effektivt nogle lækre mindre melodipassager ind i billedet.
