Hjulskift…

Anmeldelse af: Slægt “The Wheel”. Udgivet 05. oktober 2018. Ván Records.

Efteråret er ved at gøre sit indtog på Solskinsøen, og her om et par timer skal bilen have skiftet fra sommer- til vinterdæk, så vi kan komme sikkert rundt i vinterperioden, hvor det jo som bekendt godt kan gå hen at blive glat

Hvad har det så med Slægts nye udgivelse, The Wheel, at gøre, vil den opmærksomme læser nok spørge? Det kommer vi til.

Nu har jeg været så heldig at opleve Slægt til Night of the Black Attack 2, hvor de for mig sprang karakterskalaen med en koncertperformance, som sjældent er set. Så jeg har været rigtigt spændt på, om denne udgivelse ville kunne leve op til disse store forventninger.
Men et er liveshows fyldt med energi, øl og stemning, et andet er et koldt produkt, som du bare smider i eller på afspilleren.

På The Wheel kører vi rundt i et virvar af stilarter, eller som Slægt beskriver deres musik: Blackened Heavy Metal. Jeg kan på sin vis godt lide idéen, men de mere heavy metal-agtige stykker gør ikke særligt meget for mig på denne skive.
Der er slet ikke samme nerve i musikken, når den bliver smidt på anlægget i forhold til, når den bliver fremført på en scene, hvilket er lidt synd. Musikken i sig selv er jo ganske god med god adspredelse, men vokalen fedter rundt, som en bil i glatføre på sommerdæk, i samme monotone leje hele vejen igennem. Der kunne jeg godt have ønsket noget adspredelse, akkurat som i musikken.

The Wheel indeholder næsten to sæt dæk, som viser, at det er folk, der ved, hvad de vil med deres musik.
Det lader ikke til at der er gået på kompromis, men at der er lavet musik for dem selv på deres betingelser og ikke betinget af, hvad andre gør og mener. Jeg forstår godt drengene fra Slægt og deres vision med at skabe musik på deres betingelser, men som skrevet, så mangler nerven fra liveshowet. Der er dog sindsygt fede elementer i flere af numrene, som “V.W.A.“,”Being Born (Is Going Blind)” og det mest fuldendte for mig titelnummeret, “The Wheel”.

Når disse ting er lagt sammen, så er det jo hverken dårligt eller perfekt, men lander blødt i midten.

Jeg vil dog glæde mig vildt til næste gang jeg får muligheden for at opleve Slægt, hvor de skal opleves… på scenen med stil og nerve!

Bornholm Over and Out!