Alice Cooper

Insomnium sigter efter månen

-

Anmeldelse af: Insomnium – Argent Moon. Release d. 17. september 2021 via Century Media.

Med talemåden “Aim for the moon. If you miss, you may hit a star” in mente kommer jeg til at tænke på netop Argent Moon. Den rammer måske lidt forbi, men den rammer alligevel noget.

 

Finske Insomnium har eksisteret i 24 år og har udgivet 8 studiealbums siden debuten, In The Halls Of Awaiting (2002), til og med Heart Like a Grave (2019). Nu er de ude med en fire nummer lang EP, som er blevet til over de sidste 1,5 år.

Sangen “The Conjurer” lægger blødt ud med akustiske toner, for hurtigt, men elegant, at blive afløst af tunge elektriske guitarer, dybe growls/grunts og en lysere clean vokal. “The Reticent”, “The Antagonist” og “The Wanderer” starter ud på samme vis, men de udvikler sig heldigvis anderledes. Men det er alligevel ærgerligt, at de ikke differentierer sig mere i introerne, fordi på den måde virker resten lige så ens. Specielt også når vokalen er relativ monoton/mumlende. 

Insomnium består af Niilo Sevänen (forsanger og bassist), Ville Friman (guitarist og vokalist), Jani Liimatainen (guitarist og vokalist, eks-Sonata Arctica), Markus Vanhala (guitarist, eks-Omnium Gatherum) og Markus Hirvonen (trommeslager). I og med de har hele tre vokalister, bliver deres lyd og specielt vokaler meget komplekst og tætpakket. Hvis man kender Omnium Gatherum og Sonata Arctica, kan man ane de gamle aner fra de bands. 

Insomnium har høje ambitioner og langt hen ad vejen lykkedes de også. Det eneste ønske, jeg sidder tilbage med, er, at jeg vil have mere. Så på sin vis er det jo en succes, men ligesom at man først er i “mål” med et måltid, når man er mæt, så er jeg heller ikke helt mæt ovenpå Argent Moon-forretten.

Jeg opdagede Insomium, da de udgav Shadows Of The Dying Sun i 2014, og synes, at Winter’s Gate (2016) er deres bedste udspil til dato med udelukkende det syvdelte titelnummer på i alt 40 minutter. Retrospektivt ville jeg give deres to seneste, Winter’s Gate og Heart Like a Grave, 4,5 stjerner hver. Argent Moon er ikke samme niveau, hvilket nok mest skyldes EP-formatet, men de får 3,5 stjerner for et udspil, der er meget stemningsfyldt, ligesom Auris seneste plade, men har mere slagkraft, men mangler stadig lige det sidste for at “bryde lydmuren”.


Argent Moon trackliste:

  1. The Conjurer
  2. The Reticent
  3. The Antagonist
  4. The Wanderer

 

Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

REVIEW OVERVIEW

Insomnium - Argent Moon

Share this article

Recent posts

Fra 8210 til verden

CLIENTS-interview

MONO GOES METAL 2021 – del 2

Sobert brud med de faste rammer

Popular categories