Alice Cooper

Intim musik i intime rammer

-

Anmeldelse af Freddy and the Phantoms, Hugo’s Kælder, 13. oktober 2016

Frederik og hans genfærd bød op til dans – selvom der ikke var meget plads til det

De herlige bluesrockere i Freddy and the Phantoms, som vi tidligere har haft den udsøgte fornøjelse af at opleve til Nordic Noise, havde bevæget sig helt ud til Køge-egnen, hvor deres bluesede toner skulle indtage byens bedste vandhul: Hugo’s Kælder.

Selve opsætningen i sig selv var en prøvelse, hvor bandet til en blanding af fans, glade musikelskere og sultne publikummer (i mere end én forstand) skulle finde plads til deres udstyr, som normalt kræver sin scene af en anseelig størrelse.

Der var indledningsvis også de nærmest forventelige skavanker med lyden, når man lige skal indfinde sig og tilpasse lyden i nogle ret så uvante omgivelser, hvor akustikken ikke ligefrem er med én.

MEN da lyden så endelig var rettet til, var der dømt lige dele laid back-blues, hvor man kunne sende et anerkendende nik til Bob Dylan eller Nick Cave i udtryksform, og lettere upbeat bluesrock, hvor man med god grund kunne skæve til et ensemble som ZZ Top.

Specielt var undertegnede solgt til en varme keyboard-lyd og den inkluderende steelguitar i lydbilledet, som var med til at hæve tonaoplevelsen langt over det gennemsnitlige.

Mit notespapirer siger meget kløgtigt – synes jeg selv – at det her lyder som en dansk udgave af bandet White Buffalo ned ad Route 66 – og det skal forstås som en grande cadeau!

Der var en god kobling mellem både de “hurtige” og afdæmpede sange, men lydbegrænsningen gjorde, at jeg overhørte flere røster omkring mig anføre, at det var en skam, man ikke kunne høre forsanger Freddys vokal tydeligere, end tilfældet var, når han nu var så dygtig. Men det havde noget med begrænsningerne at gøre.

Bandet beviste denne aften, at de altså bærer evnerne og en nærværende scenetække til både at kunne spille en festival, et større spillested som Bremen og nu altså også en hyggelig knejpe i Køge op.

Und dig selv at opleve bandet live, når chancen byder sig!

 

REVIEW OVERVIEW

Freddy and the Phantoms

Share this article

Recent posts

Perfektionistisk progressivitet

Anmeldelse af: Iotunn - Access All Worlds. 26. februar 2021. Metal Blade Records. Dansk/færøske Iotunn har med deres seneste album, ’Access All Worlds’, begået intet...

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Popular categories