Lordiversity består af 78 numre, hvor 8 (“SCG…” og “Beastwood”) er introer/mellemspil. 6 af numrene (“Blow My Fuse”, “Evil”, “Up To No Good”, “Shake The Baby Silent”, “Zimbimbo” og “Like A Be To The Honey feat. Michael Monroe”) var også med på deres forrige udgivelse, Killection (fra 2020), men nu var det også et ‘fiktivt opsamlingsalbum’. Pladen var meget lidt larmende og lidt for kedelig, så det kan være, at produktiviteten forbedrer kvaliteten, selvom det sjældent er tilfældet.

Jeg gennemgår her hver enkelt plade i Lordiversity-universet med en karakter dertil:

Skelectric Dinosaur

Skelectric Dinosaur er pladen på Lordiversity med den ældst-klingende lyd fra slut-1960’erne/start-70’erne. Det er en tidlig udgave af New Wave Of British Heavy Metal-genren (NWOBHM), hvor Tygers Of Pan Tang, tidlig Iron Maiden og KISS kan nævnes som mulige inspirationskilder. Tempoet er langsommere end normalt, men det klæder egentlig Lordi godt. Skelectric Dinosaur er mere easy listening og afslappende, hvilket også er rart til en afveksling. 3 stjerner.

SuperFlyTrap

SuperFlyTrap er pop-disco-metal i bedste ABBA-stil, hvor der bliver skruet op for 70’er-nostalgien, de dansevenlige melodier og lidt melankoli. Sangene “Believe Me”, “Bella From Hell” og “Cinder Ghost Choir” er gode eksempel på disco-feberen – de lyder på ingen måde som det normale Lordi – kun vokalen er genkendelig. 4 stjerner.

The Masterbeast From The Moon

The Masterbeast From The Moon er 70’er-rock, som man kender fra Black Sabbath, Queen og KISS. Lordi har altid været inspireret af Kiss, hvilket både kan høres på deres tidligere albums, og de har også selv sagt det adskillelige gange (minimum på hvert album i credits). Det er underholdende at høre “gamle” udgaver af Lordi og KISS, men når man har hørt dem et par gange, begynder nyhedsværdien desværre at dale. Samtlige numre er mere filmiske ligesom på The Monsterican Dream (2004) og anden halvdel “Demonarchy” på Monstereophonics (2016). 2 stjerner.

Abusement Park

Abusement Park er mere klassisk 80’er/90’er-heavy metal a la Alice Coopers sange “Hey Stoopid” og “Feed My Frankenstein” (fra 1991) samt Lordis egne plader Babez For Breakfast (2010) og To Beast Or Not To Beast (2013). Lordi er bedøvende ligeglade (med MeToo), bl.a. på “Carousel”: “I won’t take no for an answer, You are in me like a cancer, I won’t be second rate, No way in Hell, My love is built of hate on my carousel“. Lordi tager intet seriøst, så det burde ikke overraske.
På sangen “Grrr!” lyder det som om, de har wookieen Chewbacca med som featuring guest star. Dét er til gengæld ret morsomt. “Merry Blah Blah Blah” er den julesang “Blood Red Sandman” aldrig blev til, så er det er også ret skægt. Men ikke mere end det. 1 stjerne.

Humanimals

Humanimals er mere 80’er-elektronisk end SuperFlyTrap, men stadig poppet disco-metal. Det er enormt catchy, selvom det lugter lidt af “guilty pleasures”. “Heart of a Lion” og “Rucking up the Party” er lige dele guilty og “innocent” pleasures. 4 stjerner.

Abracadaver

Abracadaver indledes af sangen “Horricone”, som er en reference til den italienske komponist Ennio Morricone, der døde d. 6. juli 2020 og bl.a. har lavet soundtracket til “The Good, The Bad and The Ugly”-filmen. Resten af pladen lyder meget det “normale” Lordi, måske bare med en kende ældre (80’er) lyd som KISS og Judas Priest.
“Bent Outta Shape” er muligvis en reference til deres demoalbum, Bend Over and Pray the Lord. Selvom det er en fin detalje, så må jeg sige, at jeg ikke er imponeret samlet set. 1 stjerne.

Spooky Sextravaganza Spectacular

Spooky Sextravaganza Spectacular indeholder bl.a. sangen “Skull and Bones (The Danger Zone)” der minder, af uransagelige årsager, om “Danger Zone” af Kenny Loggins fra “Top Gun”-filmen, selvom de har meget lidt til fælles, men de emmer af 80’er-nostalgi. “Terror Extra-Terrestrial” har også en 80’er-vibe med en mulig “Spooky”-reference til Steven Spielberg-filmen “E.T.”, som forsanger Mr. Lordi vist er stor fan af.
I forhold til Lordis tidligere udgivelser minder Spooky… mest om Deadache (fra 2008) og første halvdel “Theaterror” af Monstereophonics (2016) – der er den samme spydighed, som man også kender fra tidligere. 2 stjerner.

Lordiversity

De bedste plader på Lordiversity er derfor altså: SuperFlyTrap, Humanimals og Skelectric Dinosaur. De løfter helhedsoplevelsen fra det middelmådige til alternative og interessante, hvor The Masterbeast From The Moon, Abusement Park, Abracadaver og Spooky Sextravaganza Spectacular trækker niveauet ned og minder “for meget” om Lordi, som man kender dem.

Det er forfriskende, når Lordi overgiver sig til disco-stemningen i stedet for at være “hårde typer” i deres glam/heavy metal-stil, som man har hørt siden 2002/2006. Idéen om udgive 7 tidsspecifikke albums i forskellige genrer er sjov. Faktisk var planen at udgive 10 albums, men det synes pladeselskabet, AFM Records, var for meget, så det blev “kun” til de 7.

Men “A for effort”. De stopper bare ikke, mens legen er god, de bliver bare ved. Og ved.
De kunne have udgivet 2-3 super skiver, men det bliver til 7 sløje skiver alt i alt. “E for execution”.

Derfor får hele Lordiversity-projektet 2 stjerner.

Det var dog kun SuperFlyTrap der blev udgivet digitalt d. 26. november. Resten blev udgivet løbende digitalt: Abracadaver: 10. december, Humanimals: 7. januar, Abusement Park: 28. januar, Spooky Sextravaganza Spectacular: 11. februar, Skeletric Dinosaur: 15. februar og Masterbeast From The Moon: 18. februar.

Lordiversity trackliste:

LP1 – Skelectric Dinosaur: