Alice Cooper

Lordi larmer lige lovlig lidt

-

Anmeldelse af: Lordi – Killection (A Fictional Compilation Album). Udgives: 31. Januar 2020 via AFM Records

På Lordis gamle nummer “Bringing Back The Balls To Rock” synges: “Less isn’t more – Less is less, The more, the better – The most, the best”. Men på Killection får man næsten for meget af Lordi.

 

Siden debuten, Get Heavy (i 2002), har Lordi jævnligt cirka hvert andet år udgivet albums af svingende kvalitet. Deres niende og seneste udspil, Sexorcism (fra 2018), var mere galt end genialt. I 2006 udkom deres tredje skive, The Arockalypse, som heller ikke var så god, men hvor vindersangen “Hard Rock Halleluja” fra Eurovision Song Contest 2006 var på. 

Et af Lordis bedste album er efter min mening Monstereophonic (Theaterror vs. Demonarchy) fra 2016, som var et konceptalbum, hvor første halvdel var klassiske heavy metal/hard rock numre, mens anden halvdel havde et film-tema, der fungerede ret godt – specielt sangene “Demonarchy”, “The Unholy Gathering” og “The Night The Monsters Died”. 

Det nye album, Killection, er også et konceptalbum, hvor temaet også er lidt utraditionel. Undertitlen er “A Fictional Compilation Album” – det skal forståes som om, sangene var skrevet fra 70’erne og op til 90’erne. Albummet åbnes af introen, “Radio SCG 10” (Scarctic Circle Gathering), som lyder som et radiospot med klip af gamle Lordi-numre i nye versioner bl.a. “This Is Heavy Metal”, “Bringing Back The Balls To Rock”, “Would You Love A Monsterman?” og “It Snows In Hell”. Radiospottet kommer igen flere gange på pladen, men det gør ikke noget godt for helhedsoplevelsen – faktisk føles det bare som fyld.

Efter introen følger “Horror For Hire” og “Shake The Baby Silent”, der er klassisk Lordi – intet nyt under solen endnu. Men så på “Like A Bee To The Honey” begynder Lordis tidsrejse. “Like A Bee To The Honey” er et gammelt uudgivet Kiss-nummer, som Lordi har fået lov til at udgive efter samarbejde med Jean Beauvoir, som skrev sangen sammen med Paul Stanley. Michael Monroe (tidligere Hanoi Rocks-forsanger) medvirker på saxofon, hvilket løfter nummeret fra middelmådig til anstændig. Lordis store inspirationskilde er Kiss, og det kan man også høre, så det er jo nærmest et perfekt match. Generelt er der på hele albummet også referencer til AC/DC, U.D.O. og Alice Cooper, hvilket både høres, og det kan ses på albummets grafik.

Se billeder herunder:

Sidste tredjedel af pladen er den bedste med “Cutterfly”, “Evil” og “Scream Demon”. Lordis sædvanlige glamrock-heavy metal bliver erstattet af mere eksperimenterende instrumentale passager, men teksterne varierer stadig fra det gennemsnitlige til det komiske, dog er det knapt så tydeligt som på tidligere albums. Der er mere fokus på de gode melodier fremfor “chokerende” horror-tekster, hvilket klæder dem. Men “Up to no good, Is what I am, Up to no good, because I can” og “I dug a hole in the yard for you, So you won’t break my heart, I dug a hole in the yard for you, Just to know where you are” får nok næppe prisen for årets bedste lyrik. Der er heller intet musikalsk vidunder, og når man sammenligner Lordi med andre finske bands, virker de helt ligegyldige. F.eks. er Nightwish, Amorphis og Wintersun mere nyskabende og nytænkende i min optik. Man kan ikke undgå at føle, at hvis man har hørt et Lordi-album, har man hørt dem alle. Lidt ligesom Five Finger Death Punch og Volbeat.

Siden debuten er der kun to originale medlemmer tilbage: Mr. Lordi og Amen. Udover de to tæller bandet også Hiisi (bas), Mana (trommer) og Hella (Keyboard). Hele 8 medlemmer har været med undervejs: G-Stealer, Magnum, Kalma, Enary, Kita, Awa, Otus og Ox. På trods af den store udskiftning kan det overraskende nok ikke høres. Måske skyldes det, at Mr. Lordi er bandets mastermind, der styrer alt for kostumer til selve musikken; måske lidt for stramt?  

Killection er udmærket, men dog ikke så godt som The Monsterican Dream (2004). Killection bliver aldrig lige så farlig, grimt og larmende som dengang, og det savner jeg måske lidt.

For min skyld behøver Lordi i hvert fald ikke at lave et 11. album. Derfor får Lordi og Killection en middelmådig karaktér på kun 2,5 stjerner.

 

Trackliste:

  1. Radio SCG 10
  2. Horror For Hire
  3. Shake The Baby Silent
  4. Like A Bee To The Honey
  5. Apollyon
  6. SCG10 The Last Hour
  7. Blow My Fuse
  8. I Dug A Hole In The Yard For You
  9. Zombimbo
  10. Up To No Good
  11. SCG10 Demonic Semitones
  12. Cutterfly
  13. Evil
  14. Scream Demon
  15. SCG10 I Am Here
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

REVIEW OVERVIEW

Lordi - Killection (A Fictional Compilation Album)

Share this article

Recent posts

Et kærligt gensyn

Anmeldelse af: The Offspring - Let the Bad Times Roll. 16. april 2021. Udgivet via Concord.   Efter ni års ventetid er de Californiske pop-punkerne The...

Magtens Korridorer lover guldøl og grønne fadøl

Anmeldelse af: Magtens Korridorer - Club Promise. Release d. 16. april 2021 via Universal Music.  Bodega-rockerne Magtens Korridorer spiller sange, som mange kender og kan...

Mustasch er ikke just Albert Einstein 

Anmeldelse af: Mustasch - A Final Warning, Chapter One. Release d. 16. april 2021 via Tritonus Records.    Næst-sidste advarsel om en senere advarsel er lige...

Forbipasserede skud af oprørerne

Anmeldelse af: Justify Rebellion - "Drømmefanger". Udgivet af Palindromfilm 2. april 2021.  "Drømmefanger" er titlen på justify rebellions nye dokumentar - men kommer drømmen til...

APRILSNAR: Metal A Day bliver ikke til ‘Music A Day’

Vi tog (måske) fusen på dig! Den opmærksomme læser gættede nok, at gårsdagens nyhedshistorie om, at vi bliver til "Music A Day", var en aprilsnar. Vi...

Popular categories