Noget nyt, noget nyt, noget nyt og et comeback

0
43

Anmeldelse af: Machine Head m.fl. Forum, Kbh. 26. september 2022.

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Tre koncertdage i streg. For pokker, hvor de grå hår, de 31 år og den gamle knæskade brokker sig efter sådan en omgang. Fik hamret mig helt ned til Natjager på Basement om lørdagen, stod øm og rykkede let med hovedet til Kanonenfieber på Stengade om søndagen og nu til kæmpekoncert med The Halo Effect, Amon Amarth og Machine head i Forum.

 

Tre bands, hvor jeg på trods af megen ømhed i ryg, ribben, ben og den kære nakke ved, at jeg ikke kommer til at stå stille, av, men jeg cykler afsted i fin tid og ankommer 12 min, før dørene åbner kl. 17:30.

Alle aftenens bands er på tourné med nye album udgivelser. The Halo Effect med Days Of The Lost, Amon Amarth med The Great Heathen Army og Machine Head med Øf Kingdøm And Crøwn. Hele pakken kører under navnet ‘Vikings & Lionshearts’, og nu står Danmark for skud.

Til at starte med er det her slet ikke en udsolgt aften på trods af de store navne, jo, vi er da en pæn slat, 425 ifølge Facebook-begivenheden, men inde i Forum kan man godt mærke, at spillestedet føles en lille smule for stort i forhold til deltagere denne mandag i slut september.

Cirka en tredjedel af Forum er lukket af i det såkaldte Black Box-koncept. Det er lidt underligt til at starte med, og tanken strejfer mig, hvorfor denne tour ikke kunne have fundet sted i Amager Bio eller måske endda Store Vega og så have fyldt hele spillestedet. Men Amon Amarths sceneproduktion kunne helt sikkert ikke have været nogle af de steder. mere om det senere. Man kommer ind i salen, hvor det første, der møder en, er tom plads; rummet er delt af et stort tæppe, og bagved dette er scenen og i højre side bar- og merchområde. Jeg snupper mig en alkoholfri øl og snakker med venner og veninder, indtil det er tid til musik.

Kl. 18:25 går The Halo Effect på. Jeg havde fornøjelsen af at se dem på Wacken Open Air i starten af august i år på Harder-scenen kl. 00:15 efter Slipknot. Der leverede de et fantastisk show, der endte på min top 5-liste over bedste koncerter på festivalen. På trods af at de på det tidspunkt kun havde udgivet et par singler fra deres på det tidspunkt kommende debut album, så var folk 100 % med den aften i Tyskland. Hvordan ville de klare sig som opvarmning her til i Kbh.?

Bandet åbner med titelnummeret fra Days Of The Lost-skiven, og jeg er selv helt opslugt af musikken. The Halo Effect er fra Sverige og består af tidligere medlemmer fra In Flames som guitarist Jesper Strömblad (der desværre ikke er med på tour grundet personlige udfordringer, herfra skal lyde et god bedring til manden), jeg mener, at Patrick Jensen fra The Haunted er stand in, Nicklas Engelin på guitar, Peter Iwers på bass, Daniel Svensson på trommer og altid charmerende Mikael Stanne fra Dark Tranquillity på vokal.

Bandet spiller svensk melodic death metal ligesom i de gode gamle dage. Der er ikke de store musikalske overraskelser i deres materiale, men når så erfarne musikere ramler sammen, så er resultatet godt nok også derefter. Velspillet og forbandet fængende. Jeg har i hvert fald en fest med et par venner i midten af salen.
Mine ømme muskler bliver stille og roligt varmet op til dans. Om resten af salen er lige så begejstret, ved jeg ikke. Et par stykker oppe foran er i god bevægelse, men ellers nikker folk stille og roligt med hovederne til musikken, bevares.
Men folk klapper og hujer pænt af bandet, da de går af, efter konge-singlen fra Days Of The Lost, “Shadowminds”. Så måske har The Halo Effect samlet et par fans op i aften. De fortjener i hvert fald succes med deres projekt.

Jeg kan anbefale enhver, der er til melodisk metal, at tjekke dem ud.

Sætliste:
Days Of The Lost
The Needles End
Gateways
Feel What I Believe
Last Of Our Kind
Conditional
Shadowminds

 

Der skal lige ryges og snakkes røverhistorier, inden Amon Amarth går på. Jeg fangede de glade vikinger sidst i Ceres Arena i Aarhus tilbage i 2019, før der var noget, der hed Covid…sikke tider.
Der oplevede jeg bandet som vanligt charmerende, men sørme også som noget af et cirkus med alt, hvad der hørte til at oppustelige dukker, glimmer konfetti, Loke-maskotter og mere ild og mere ild. Jeg trak lidt overbærende på smilebåndet dengang af, hvor meget gøgl bandet fylder deres koncert med de her dage. Men jeg havde det stadig sjovt, og jeg kan kun respektere dem for at gå all out på deres arenametal.

Bandets to sidste skiver, Berserker fra 2019 og The Great Heathen Army fra i år, har ikke fanget mig synderligt meget, så jeg håber på lidt ældre materiale og at lade mig rive med af publikumsfesten. For hvis Amon Amarth er noget, så er det en folkefest. Bandet er for længst blevet den farlige mainstreamgruppe, det er lidt sejt at hade de her dage, hvis man er ovre på det konservative gatekeeperhold, der desværre lidt for ofte er en stor del af metalkulturen. Men de brede masser elsker deres vikinger og mon ikke også i aften.
Jeg er i hvert fald klar til at feste med hele vejen til Valhalla.

Der bliver åbnet med nyklassikeren, “Guardians Of Asgaard”, og bandet er klar på at underholde, og det samme er produktionen. Store oppustelige vikingedukker i hver sin side, og trommesættet er på toppen af en stor hjelm + backdrop fra det nye album og et ton af ILD i gule og røde farver Det er kæmpe teater uden undskyldninger, så må man tage det eller lade være. De fortsætter over i “Ravens Flight” og “Crack The Sky”, en af de få fede sange fra Berserker, og videre til “Deceiver of the Gods”. Og selvom der blive sunget lidt med på melodien i “Deceiver…”, så slår det mig, at publikum virker overraskende døde. Er det mandagssyndrom eller hvad søren? Måske fanger de nyere sange fra bandet bare ikke lige så godt hos flere end mig selv?

Vi skal faktisk helt hen i midten af koncerten, hvor de spiller stand alone singlen, “Put Your Back Into The Oar”, hvor det obligatoriske robådsstunt sætter folk i gang. Den sang er nærmest også kun skrevet til den del af deres koncerter, men det er heldigvis et af de bedste numre, de har udgivet siden Jomsvikingskiven.
Nu er der mere bevægelse i salen, og jeg selv får rykket gevaldigt i kadaveret, da de spiller “Cry Of The Black Birds” fra With Oden On Our Side fra 2006. De gæve svenskere får reddet den hjem i sidste halvdel, og da de lukker med de enormt catchy “Raise Your Horns” og “Twilight Of The Thunder God”, er deres hær af danske krigere helt i hopla mig selv inklusiv. I et inferno af ild med Midgårdsormen og lyn vandt Amon Amarth, men det var ikke en ubetinget succes, om det var hverdagens luner, lidt svage nyere sange eller jætteforbandelser, så skulle de kæmpe ekstra for sejren denne aften.

Nu var vi ved at være klar til mægtige Machine Head.

Sætliste:
Guardians Of Asgaard
Ravens Flight
Crack The Sky
The Great Heathen Army
Get In The Ring
Destroyer Of The Universe
Put Your Back Into The Oar
Cry Of The Black Birds
The Pursuit Of Vikings
First Kill
Shield Wall
Raise Your Horns
Twilight Of The Thunder God

 

Machine Head har haft en hård periode siden den udskældte Catharsis-plade fra 2018, der med rette modtog rigeligt af kritik fra både fans og anmeldere. Under den tid i bandet forlod de resterende medlemmer gruppen, så frontmand Robb Flynn står som sidste originale medlem og absolutte bandboss. Som liveband har de ikke villet spille på festivaler i årevis og kun givet koncerter i lang tid som ‘An Evening With Machine Head’, hvor de spiller tre timer lange shows.
Jeg har selv fanget et sådant, de sidst ramte Amager Bio i 2018, hvor anden del af deres set var hele debut pladen, Burn My Eyes. Under Covid har bandet livestreamet en ustyrlig masse koncerter, og flere af disse ligger tilgængelige på Youtube. Jeg selv skal i hvert fald tjekke gennemspilningen af klassiske The Blackening ud.
Så formen fejler intet, bandet har ikke ligget på den lade side + med den nye overraskende gode skive, Øf Kingdøm And Crøwn, stod de nu i betonhallen på Frederiksberg på en co. headliner tour. Hvad skulle der ske?

Fra første nummer, “Become The Fire Storm”, fra det nye album er publikum på; der er cirkel pit og næver i vejret, og flere kan allerede teksten. Videre til “Imperium”, og salen koger, jeg selv har allerede smidt trøjen og er hoppet ind i pitten.
Machine Head har ikke den store produktion som Amon Amarth, men hvad, de har, er en eminent frontfigur i Robb Flynn. Han har en fed og ærlig karisma og forstår af underholde og rose os uden at blive alt for leflende. En enkelt svipser er lige, at han spørger os, om der er nogle old school Machine Head-fans, hvorefter de spiller den nye sang “Chøke Øn The Ashes Øf Your Hate”.
Vi får faktisk kun to sange fra Øf Kingdøm And Crøwn denne aften. Jeg havde helt håbet på at høre numre som “Nø Gøds Nø Masters”, “My Hands Are Empty” og “Røtten”, men det må blive til næste ‘An Evening With’. Robb har udtalt, at der kommer flere af den slags shows. Der er mødepligt!

Der bliver helt fodboldkor til “Darkness Within”, og der moshes, cirkel-pittes og wall og deathes hele vejen igennem koncerten. Det er det her, folk har ventet på. Jeg kunne selv godt have undværet “From This Day”, ikke at det ikke er en fin sang, men de har bedre. Fra den lille knægt med sin nye battlevest, den gamle metaller og en ung voksen som mig selv: alle er med denne aften, og det er en fornøjelse at opleve, hvordan bandet trænger igennem til flere generationer af fans. Kom så tilbage på de festivaler, Robb!

“Halo” lukker showet på episk maner, og Machine Head efterlader os lykkelige og sultne på mere. De er og bliver bare et hamrende godt liveband og har leveret kongepræstationer alle fire gange, jeg har set dem. Og med en besætning bestående af Vogg fra Decapitated, Matt Alston og Jared MacEachern samt det nye kongealbum i ryggen er Machine Head tilbage i topform og klar til at overtage faklen, når de gamle giganter går på pension med ære.
Heavy Metal genren er i gode hænder. Velkommen tilbage boys!

Sætliste:
Become The Firestorm
Imperium
Ten Ton Hammer
I Am Hell (Sonata In C#)
Choke On The Ashes Of Your Hate
Darkness Within
Now We Die
From This Day
Davidian
(Raining Blood-cover. Kun intro)
Halo

Her er flere billeder fra aftenen: