Anmeldelse af Vola, d. 18.06.25 på Pandæmonium, Copenhell

Pandæmonium råbte ulven kommer – VOLA kom, så og sejrede!

Foto: Tommy Skøtt

I fuld firspring nåede jeg fra Dizzy Mizz Lizzy til VOLA: There is no rest for the wicked. Inden koncerten gik i gang, skulle jeg dog lige forklare en sidemand hvilke genrer VOLA spiller. Det blev en lidt længere affære, men sidemanden synes både om genrerne og VOLA. Men VOLA har ikke brug for en forklaring, begrundelse eller præsentation – de er definitionen af kunst.

Undervejs blev “bissen skruet på” flere gange, som forsanger, Asger Mygind, selv kaldte det. Både under “We Will Not Disband”, “Paper Wolf” og “Cannibal”. Sidstnævnte havde Christoffer Bach Kofoed fra Neckbreakker med på vokal i stedet for Anders Fridén fra In Flames. Kofoed levede næsten op til Fridéns aggressivitet. Gavin Mistry fra Gradience gæstede også scenen på “The Black Claws” i stedet for Shahmen, og han gjorde også næsten lige så godt som originalsangeren. Vi fik også en smagsprøve på deres 10 års jubilæumskoncert for debuten Inmazes, der bliver afholdt i Koncerthuset til november – det lover godt for fremtiden!

Det er en svær opgave at fortsætte folkefesten efter Dizzy Mizz Lizzy, men VOLA gjorde det med bravur, både ungdommeligt og modent. De nåede dog ikke samme euforiske stemning, som deres koncert i Vega i november, men det var eddersparkemig tæt på!

Hele herligheden blev afsluttet af “24 Light-Years”, “Bleed Out” og “Straight Lines”, og hel høj på adrenalin, men med hæs stemme, kunne man sige tak for i aften.

Se galleriet, skudt af Tommy Skøtt, herunder