Anmeldelse af VOLA + support, d. 30.11.24, på VEGA, Kbh.

Som en moderne udgave af berettermodellen med de syv faser: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning, viste aftenens koncert med dansk-svenske VOLA, at de er mere end værdige som headlinere end nogensinde.

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Af praktiske årsager missede jeg desværre det første opvarmningsband, The Intersphere. Vores fotograf nåede heldigvis at tage billeder af dem – se dem sammen med to andre bands nederst.

Charlotte Wessels

Den tidligere forsanger i det hollandske symfoniske metalband Delain gav en overbevisende optræden. Hendes vokal kan bedst sammenlignes med landsfællen Sharon den Adel (fra Within Temptation), der har samme lettere popppede operasopran. Men hun er mere end det.

De tre første numre herunder “Dopamine” og “Ode To The West Wind” havde god energi og kraft. I studioversionerne gæstes de af henholdsvis Simone Simons (Epica) og Alissa White-Gluz (Arch Enemy), men selv uden dem fungerede de upåklageligt som opvarmning. Publikum var overraskende meget med, og det smittede af bandet, som gengældte det igen. Det var forfriskende, at det var en kvindelig forsanger, sangskriver, komponist og frontfigur i modsætning til andre metalbands, hvor kvinden “kun” er forsanger.

Op til “The Crying Room” blev en forhistorie fortalt om, hvordan det er at optræde med/på trods af en performanceangst. Det var egentlig en fin sang, hvor Wessels viste, at hun både kan synge ballader og tungere numre, men dette var på grænsen til være for meget “emo”.

Heldigvis sluttede de af med “Soft Revolution” og “The Exocism”, hvor førstnævnte havde en indlevende guitarsolo af Timo Somers. De øvrige bandmedlemmer bassist, keyboardspiller og trommeslager var meget anonyme – det var Wessels, der styrede showet ellers.

Undervejs syntes jeg, at hendes vokal mindede mig om noget bekendt, men jeg kunne ikke rigtig placere det. På vej hjem kom jeg i tanke om, at da hun var forsanger i Delain tilbage i 2014 udgav de en single “Sing To Me” sammen med Marko Hietala (nu eks-Nightwish), som jeg holdt meget af, og så faldt det hele på plads, og det gav mening.

VOLA

VOLA er her, der og alle vegne for tiden – denne aften var de heldigvis på Vesterbro.

Med de to første numre, “I Don’t Know How We Got Here” og “We Will Not Disband” fra deres nye, fremragende udgivelse, Friend of a Phantom, blev anslaget og præsentationen sat som både catchy og progressiv. Forsanger og guitarist, Asger Mygind, var ydmyg, da han fortalte, da de indspillede deres debut (fra 2016), var naboerne meget irriteret, og at han håbede, at naboerne denne aften ikke ville være lige så irriteret. Ud fra publikums respons var det slet ikke tilfældet!

I de efterfølgende numre blev VOLAs katalog uddybet med både ældre bl.a. “These Black Claws” og de nye numre. Under “Break My Lying Tongue” og “Head Mounted Sideways” nåede man som publikum både et “point of no return” og konfliktoptrapning i form af en tiltagende intensitet, der bare ventede på at eksplodere. Det var et godt vakuum at være i, fordi alle i publikum havde vist samme oplevelse, og hele VEGA var i sync, specielt lyset understøttede det.

Klimakset blev nået under “Cannibal”, som måske er årets bedste single, hvor ALLE sang med, moshede og headbangede. Pludselig hørte jeg et stort jubelbrøl, som om VEGA væltede og opdagede, at Anders Fridén (In Flames) gæstede scenen! Sikke et scoop! Det virkede lidt surrealistisk, når man tænker på, at In Flames er så store, som de er. Fridén og Myginds synergi var bedre end alle Hollywood-blockbustere tilsammen. In Flames skal spille på Copenhell til sommer, og, nøj, hvor jeg håber, at VOLA også skal – og meget gerne samme dag, så succesen kan gentages!
“24 Light-Years” holdt VEGA i live bedre end en hjertestarter med omkvædet “I could leave this house but I won’t”, og koncerten blev sluttet smukt af med “Bleed Out”, “Paper Wolf”, “Straight Lines” og “Stray the Skies”.

VOLA er både et af Danmarks bedste liveband og studioalbum-bands i 2024. Jeg er stadig hæs af at skråle “I am covered in blood” og “Break my lying tongue”, og jeg glæder mig allerede til næste gang.

Se hele galleriet af alle tre bands, taget af Anders Groos Mikkelsen her: