Anmeldelse af Crownshift – Crownshift. Udgivelse d. 10. maj 2024 via Nuclear Blast Records.

I det finske mørke er mange katte grå. Også Crownshift.

Crownshift er en såkaldt ‘supergruppe’ med medlemmer fra andre (finske) bands; med Daniel Freyberg (fra Children Of Bodom og Bodom After Midnight) på guitar, Jukka Koskinen (fra Wintersun og Nightwish) på bas, Heikki Saari (fra Norther, Finntroll og tidligere også Wintersun) på trommer og Tommy Tuovinen (fra MyGRAIN) på vokal.

Ud fra de bands og Crownshifts første singler må man formode, at de (også) befinder sig i en progressiv og melodød metalsubgenre. Og ganske rigtigt viser det sig at være.

Efter at have hørt singlerne “My Prison”, “A World Beyond Reach” og “If You Dare” må jeg som gammel Children Of Bodom-fan erfare, at jeg har savnet Freybergs guitarsoli. Specielt på sidstnævnte – den tekniske og episke snilde, han leverer, er meget overbevisende! Tuovinens vokal kan både være clean og harsh faktisk ikke helt ulig Alexi Laiho (Children Of Bodom og Bodom After Midnight), hvilket er en fornøjelse at lytte til, fremfor hvis han kun kunne én af delene. 

“Stellar Halo” starter den selvbetitlede plade på episk manér med Children Of Bodoms keyboardklingende toner for at gå over et hurtigt riff. Hvem spiller dét? Freyberg? Man kan godt mærke, at det er rutinerede musikere, der står bag, selvom det er en debut!
På “Rule The Show” straffer Saari trommerne, næsten ligesom Jaakko “Jaska” Raatikainen fra Children Of Bodom gjorde. Det går stærkt, og det er melodisk!

Under “A World Beyond Reach” begynder jeg allerede at kede mig, selvom jeg har hørt sangen før. Det minder nu alt for meget om Children Of Bodom både på guitar, vokal og trommer. Bassen er meget anonym, så den lægger jeg ikke så meget mærke til.
“Mirage” er et flot instrumentalt nummer, der emmer af finsk melankoli – man kan næsten mærke Laplands kulde, så “cool” er det. Men jeg mangler også lidt kontrast og diversitet, så jeg begynder at kede mig lidt.

Albummet lukkes allerede efter otte numre, men til gengæld varer det sidste over 10 minutter i 3/4 dele og med lange, flotte instrumentale passager samt hooket: “Let me stay one more day”.

Efter at have hørt hele albummet, er “If You Are” stadig min favorit med omkvædet: “Hey, you wanna drop me out? / Without a word, so leave me I don’t care / Hey, you better shut me out / If you care, kill me if you dare”. Jeg sidder tilbage med spørgsmålet om, hvem der mon blinker først, og jeg er vild med det! Desværre er resten af pladen knapt så catchy og lidt for meget som Children Of Bodoms sidste plader.

Det var lidt af en overraskelse, da Crownshift blev offentliggjort i december 2023. Mest i forhold til Koskinen, som et par år forinden også blev annonceret som nyt medlem af Nightwish, efter Marco Hietala forlod dem, og Nightwish udgiver også nyt album til september. Det var også en overraskelse, fordi en måned senere offentliggjorde Jari Mäenpää fra Wintersun, at Time II var færdigproduceret 12 år efter udgivelsen af Time I og syv år efter The Forest Seasons. Så man må sige, at Koskinen har haft travlt de sidste par år. Heldigvis går produktiviteten ikke ud over selve produktionen hos Crownshift, men måske lidt i originalitet. Albummet er både fint som usædvanlig god kvalitet, behagelig af natur og velskabt.

Men ikke noget mesterværk af et kunstværk (endnu). Der mangler bedre sangskrivning/omkvæd, som man nemmere kan skråle med på, så man ikke kun rocker rytmisk med hovedet i takt til musikken. Album to skal nok blive rigtig godt!

Crownshift trackliste:

1. Stellar Halo
2. Rule The Show
3. A World Beyond Reach
4. If You Dare
5. My Prison
6. The Devil’s Drug
7. Mirage
8. To The Other Side