Anmeldelse af Bikini Kill + support. Store VEGA, København. D. 09/06-24.

Der kom godt gang i dansegulvet, da amerikanske Bikini Kill langt om længe kom til Danmark for at spille for et proppet Store VEGA.

Foto: Bastian Reinholdt Madsen

Tropical Fuck Storm

Før vi får lov til at blive blæst igennem af aftenens hovednavn, har Bikini Kill taget support med i form af bandet med det meget sigende navn Tropical Fuck Storm. Så ved man godt sådan ca., hvor vi musikalsk er henne. Der er naturligvis tale om en afart af punk ikke helt ulig aftenens hovednavn. Modsat aftenens hovednavn benytter dette band sig dog af en blanding imellem feminin og maskulin vokaler og har desuden en fin brug af synth.

Bandet spiller fint og har en rigtigt god energi på scenen med store armbevægelser og generelt fed punk-attitude. Desværre får gruppen bare ikke rigtigt sat gang i publikum. Det er som om, at vi ofte er tæt på, at der opstår fest hos publikum, men så udebliver denne alligevel. Som luften der, fiser ud af en ballon.

Lyden spiller ellers også godt for det australske band, hvor samtlige instrumenter går klart og fint igennem. Den mandlige vokal agerer hovedsageligt som førstevokal igennem koncerten, hvor den suppleres af henholdsvis guitaristens og bassistens feminine brøl, der så absolut spiller godt sammen med både musik og den maskuline vokal med den meget tydelige dialekt.

Tropical Fuck Storm forsøger ivrigt at fange det danske publikum, der da også kvitterer med rigelige klapsalver imellem numrene, men aldrig rigtigt lader sig tryllebinde under numrene. Det ender desværre ud i en lidt middelmådig affære til trods for, at musikken egentlig spiller godt.

Bikini Kill

Aftenens hovednavn er mildest talt legendarisk indenfor deres respektive felt. Bikini Kill anses som pionerer inden for den feministisk inspirerede punk, der populært set kendes som Grrrl Punk, og de er for første gang (ifølge sangerinde, Kathleen Hanna) i Danmark – hvilket nok skal ses i lyset af, at gruppen oprindeligt blev opløst i 1997. Nu er de her dog endelig, og stemningen går højt fra det øjeblik, gruppen entrerer scenen foran et totalt udsolgt Store VEGA.

Den fest, der ikke blev startet under opvarmningen, indfinder sig rimelig hurtigt hos Bikini Kill. Det er meget tydeligt, hvem publikum er her for i kraft af, hvor hurtigt dansegulvet pludselig bliver åbnet op. Dette gør det gradvist mere og mere i løbet af koncerten, og moshpitten bliver faktisk ganske stor og ikke mindst fornøjelig. Bandet på scenen og særligt Hanna lyser umiddelbart op af glæde over at se deres fremmødte fans. Begejstringen stråler ud fra scenen, ligesom den gør hos de mange fremmødte.

Bandet spiller godt og stramt, og flere gange bliver man imponeret over, hvor stramt det egentlig sidder i forhold til, hvor kaotisk deres ofte hardcore-inspirerede punk egentlig kan blive. Bevares, det er ikke verdens sværeste musik at spille, men derfor er den stramhed, gruppen viser, stadig anerkendelsesværdig.

Lyden spiller absolut for det feministiske punkband her til aften. Der er godt nok heller ikke så meget, der kan gå helt galt med så spartansk en opsætning. Det ellers primitive udtryk går rigtigt godt igennem, uden at det bliver for pænt, hvilket her er, den egentlige lydmæssige udfordring ligger for genren. At lyde godt, men ikke for godt. Kunsten opnås her til aften.

Bandet og især Hanna har et godt liv på scenen, hvor de desuden får byttet lidt rundt i besætningen, således at trommeslager, Tobi Vail, kan komme i front for at synge nogle numre. Der opstår nogle til tider lidt akavede pauser i denne rotation, men alligevel fungerer det hovedsageligt glimrende med rokaderne. En af disse pauser benytter publikum sågar (ikke helt uventet) til at brøle for Palæstina, hvilket bandet øjensynligt er berørte af.

Da Bikini Kill naturligvis lukker koncerten med deres absolut største hit, “Rebel Girl”, går pitten lige det sidste gear op, og festen når sit absolutte klimaks; akkurat som forventet.

En god afslutning på en fremragende første danske koncert fra et musikalsk oplagt Bikini Kill.

Lad os endelig håbe, at der er kommet blod på tanden, og gruppen kommer forbi Danmark igen.