Ifølge Wikipedia er tid: “et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden kan også være intervallet mellem to hændelser.” Hændelserne kan være f.eks. musik. Rammsteins nye album, Zeit, sætter tiden i stå for et øjeblik, mens man kan tænke over begrebet.
Rammstein er for det meste et band, der laver sange om seriøse emner som netop tid, samt depression, ensomhed og racisme (på titelnummeret “Zeit”, “Zick Zack”, “Armee Der Tristen”, “Meine Tränen” og “Angst”), som man kan drikke en “eftertænksom øl” til. Men de kan også være mere… Direkte, når de synger om sex, kønsorganer og store bryster (på “Dicke Titten” ligesom de gamle numre “Pussy”, “Bück Dich” og “Sex”).
Men heldigvis kan de stadig godt udfordre sig selv også på sidstnævnte type af numre også musikalsk i modsætning til drengerøvene i Lordi, Tygers Of Pan Tang, Suspekt og Nik & Jay. Der er bogstaveligt hornmusik for fulde gardiner – man bliver i helt godt humør af en sang om ensomhed (og bryster). “Dicke Titten” og “Angst” de bedste numre – jeg kan lytte til dem mange gange i træk uden at blive træt af dem og blive ved med at finde nye nuancer og lag. “Wir haben Angst vor schwarzen Mann” (fra “Angst”) – sad but true.
Det eneste dårlige nummer er albumlukkeren, “Adieu”, hvor de siger farvel på 117 sprog, så man ikke er i tvivl om, at det er en afsked, vi har gang i. Less is more, men ikke for Rammstein! Mon ikke den bliver deres sidste nummer til deres kommende koncerter?
Rammsteins forrige album, Untitled, fra 2019, var ikke et decideret dårligt album. Det skuffede mig nok bare mere. Sangene “Deutschland”, “Ausländer” og “Puppe” var gode, men det var de resterende otte ikke just. Der var gået 10 år siden Liebe Ist Für Alle Da udkom, så forventningerne var større end til blot “middelmådige” ballader og lidt for typiske Rammstein-numre.
