Anmeldelse af: Rammstein – unavngiven. Release 17. maj 2019 via Universal Music.
Nein, nein, nein!
Rammsteins syvende studiealbum er lige så uopfindsomt, som selve albumtitlen: Selvbetitlet/ubetitlet. Den er også lige så minimalistisk, som pladecoveret: Én tændstik på hvid baggrund. Gab!
At anmelde Rammsteins nye album er en tricky opgave. Både fordi albummet er et af de mest ventede i år, og der er derfor meget høje forventninger til tyskerne, men også fordi mange har en mening om Rammstein. Den almene musiklytter, der ikke er vant til at lytte til Rammstein, vil mene, at den nye skive er lige så tung, grotesk og provokerende, som alt andet metal.
Men et klassisk metalhoved vil ikke blive imponeret over det. Det er som om, man har hørt det hele før bare med en anden melodi. Man holder op med at blive skræmt og fascineret, når man kender præmissen eller kan forudsige handlingen.
Jeg er skuffet over albummet, fordi jeg havde forventet noget mere end dette. Mere vildskab som på Mutter og Liebe Ist Für Alle Da. Albummet lyder lidt for mainstream og kommercielt ligesom Reise, Reise. Der er for meget keyboard og for lidt guitar.
Det eneste nummer, der er værd er høre, er “Ausländer”, der handler om immigrant/flygtninge-krisen!
Ved første gennemlytning virkede Rammsteins nye udgivelse en anelse fladt. Desværre er den stadig flad efter 10 lytninger. Derfor giver jeg Rammsteins ubetitlede album kun 2,5 ud af 5 stjerner.
Trackliste:
- Deutschland
- Radio
- Zeig Dich
- Ausländer
- Sex
- Puppe
- Was Ich Liebe
- Diamant
- Weit Weg
- Tattoo
- Hallomann
