Anmeldelse af Slipknot – We Are Not Your Kind. Release 9. august via Roadrunner Records/Warner Music.
I 1999 udgav Slipknot deres selvbetitlede debut, der blev rost til skyerne af både anmeldere og fans. I år udgiver de endnu et album. Det er det sjette i rækken. Hvordan holder det?
De er et af de mest hypede, populære og mystiske bands og derfor behøver næppe yderligere introduktion, så jeg vil springe direkte ud i anmeldelsen af Slipknots We Are Not Your Kind (WANYK).
WANYK indledes med intro-nummeret “Insert Coin”, der har teksten “I’m counting all the killers” – ligesom starten af “Solway Firth”, der (meget elegant) er det sidste nummer på pladen.
“Death Because Of Death” og “What’s Next” er mellemspil, men fungerer også som forspil til “Nero Forte” og “Spiders”. Specielt “What’s Next” er uhyggelig opbyggende, og man får allerede myrekryb under de 53 sekunder, nummeret varer. Og det bliver kun værre (ergo: bedre), når “edderkopperne” kommer – halleluja!
Ifølge rygter handler “The Negative One” (Fra .5: The Gray Chapter albummet) om Joey Jordison, der blev smidt ud af bandet i 2013. Det er dog blevet afkræftet flere gange. Men det nye nummer “A Liar’s Funeral” kunne godt handle om Jordison eller Chris Fehn, der blev smidt ud af bandet tidligere i år. Om det er sandt, eller hvem det handler om, finder vi nok næppe ud af, men det ændrer ikke på, at det er et godt, vredt nummer med mange indebrændte følelser i klemme.
Efter min mening er de bedste sange “Red Flag” og “Orphan”, der har den velkendte koleriske brutalitet, ligesom “Custer”, “People = Shit” og “Surfacing”, som mange maggots (Slipknots fans) elsker.
Den eneste “klage”, jeg har over skiven, er, at “All Out Life” ikke er med på. Det er et modigt valg ikke at inkludere hitsinglen, der har albumtitlen som omkvæd, men det skal de også have kudos for. Slipknot sætter en høj standard, ikke kun for dem selv, men også for andre metalbands hvis de vil følge det musikalske niveau.
We Are Knot Your Kind
Personligt havde jeg gigantiske forventninger til WANYK. Dels på grund af, at forgængeren, .5: The Gray Chapter, var et mesterværk, de er dæmonisk gode live (for eksempel på Copenhell 2019), og fordi kvaliteten altid er tårnhøj. Men lever de så op til forventningerne uden at skuffe?
Det korte svar er: Ja.
WANYK er en god blanding af Vol. 3: The Subliminal Verses og .5: The Gray Chapter – de tre er lige progressive, aggressive og melankolske. WANYK er dog ikke deres bedste skive til dato, men i min bog er den i top tre i selskab med netop .5: The Gray Chapter og Vol. 3: The Subliminal Verses til samme topkarakter.
We Are Not Your Kind er et af de bedste albums (hvis ikke dét bedste), der er blevet udgivet i år. Slipknot spiller så godt, så Satan (englene) synger.
Trackliste:
Insert Coin
Unsainted
Birth Of The Cruel
Death Because Of Death
Nero Forte
Critical Darling
A Liar’s Funeral
Red Flag
What’s Next
Spiders
Orphan
My Pain
Not Long For This World
Solway Firth
