Alice Cooper

Når løkken strammes

-

Anmeldelse af: Slipknot. Helviti, Copenhell 21/6

Knuden fra Iowa fik Copenhell til at hoppe og danse i et hæsblæsende show festivallen sent vil glemme.

Foto af: Mark Stoumann

Pladsen foran Helviti var pakket til bristepunktet da tæppet faldt til tonerne af “People = Shit”, og så eksploderede stemningen ellers. Jeg har aldrig fået set bandet før, og jeg blev kastet tilbage i 8. klasse hvor Slipknot lige havde udgivet Vol. 3. Om det er en lignende følelse resten af publikum har mærket er ikke til at vide, men der er ikke tvivl om at stemningen har nået dagens højdepunkt.

Scenen er fyldt med bandets rundhåndede mængde medlemmer, ledt af Corey Taylor, og man er på intet tidspunkt i tvivl om hvorfor de skal spille på Helviti, for de udnytter pladsen til fulde. Lyden sidder heldigvis skarpt, og imellem numrene foregår et imponerende lysshow som bibeholder stemningen hele koncerten igennem.

Sættet er fyldt med nye og gamle hits, og der bliver sunget med på det hele. Traditionen tro sluttes koncerten med “Spit it Out” hvor publikum alle sætter sig ned indtil der bliver givet tegn, hvorefter pladsen foran scenen eksploderer. Der bliver endeligt sluttet af med det überhidsige “Surfacing” hvor gryden kommer helt op at koge en sidste gang, inden Corey Taylor og co. takker af for denne gang.

Jeg har personligt haft lyst til at se Slipknot live i godt 15 år, og jeg kan da kun sige jeg ikke blev skuffet på nogen måde. At dømme ud fra publikummet omkring mig er jeg ikke den eneste med den holdning. Corey Taylor lover at det ikke er sidste gang de spiller her, og hvis det holder stik er jeg sikker på det kun kan blive en succes.

 

Mark Stoumanntog billeder af koncerten:

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

REVIEW OVERVIEW

Slipknot

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories