Anmeldelse af: ELDER – Innate Passage. Udgivet 25. november via Stickman Records.
Amerikanske Elder leverer et enormt varieret album, hvor det eneste konstante i musikken er forandring
For nærmest præcis et år siden udgav Elder i fællesskab med Kadavar albummet A Story Of Darkness & Light under navnet Eldovar. Det var et spændende og meget varieret projekt. Nu er Elder så ude med et nyt album fra egen lejr, der har fået den mundrette titel Innate Passage. Titlen passer glimrende til albummet, der på mange punkter netop minder om en rejse eller måske nærmere et musikalsk eventyr.
Man skal ikke ret langt ind i det her album, før det må åbenbarer sig for en, at dette er den type plade, man skal lytte til gentagne gange, for, nøj, der sker meget nærmest hele tiden. Lytteren bliver blæst ned af de mange indtryk bandet kaster en i hovedet, og man har til tider måske en anelse svært ved at finde rundt i musikken. Der sker simpelthen bare utroligt meget på en gang.
Heldigvis er pladens lydbillede dynamisk nok til at alt står dejligt skarpt på albummet. Innate Passage er ikke en voldsom plade, og vi bliver derfor aldrig blæst ned af selve lyden, men nærmere over de mange detaljer i gruppens sammenspil og sangstrukturer. Musikken står utroligt sjældent stille hos Elder, hvor numrene er i konstant udvikling. Dette betyder naturligvis også, at der er fare for at tabe lyttere pga. manglende hooks. Det er dog en progressiv til tider psykedelisk omgang rock, Elder leverer, så den konstante udvikling må jo være at forvente og helt ærligt også at foretrække.
Til trods for at der sker så meget i musikken, og den bevæger sig så meget, som den gør i sin struktur, så er det stadig meget tydeligt et Elder-album. Det står klart allerede ved albummets åbning, også til trods for at der umiddelbart er nogle relativt åbenlyse inspirationskilder at spore i flere af numrenes riffs. Et riff i “Catarstasis” vækker f.eks. associationer til Tool. Der er ikke rigtigt noget nyt under solen, men når den musik netop varierer så meget, som den gør hos Elder, så betyder det måske heller ikke noget, at det stilmæssigt ikke overrasker?
Albummet er spækket med fede og syrede riffs og melodier. Faktisk så meget, at det til tider måske føles lidt overmættet, da der sjældent er reelt tid til at lade ørerne hvile igen. Alligevel føler man sig henkastet til at synke dybt ind i musikken om ikke andet så ved genlytninger af albummet. Innate Passage er i høj grad et album, der vokser på lytteren og bliver bedre og bedre ved flere gennemlytninger.
Elders sammenspil er der vitterligt ikke en finger at sætte på. Den tekniske kunnen er enormt overbevisende, og sammenspillet til tider nærmest absurd smukt. Det er i høj grad ferme herrer, vi har med at gøre, og det skinner igennem på dette album, hvor de forskellige instrumenter på eminent vis formår at væve sig imellem hinanden og komplementerer hinanden fremfor at forsøge at stjæle fokus fra de forskellige stykker.
Dette sammenspil fremhæves blot af det dynamiske og varierede lydbillede, som produktionen bidrager med. Gruppens vokalist, Nick DiSalvo, har en fremragende vokal, som fungerer rigtigt godt i forhold til det resterende udtryk, som Elder bærer. Vokalen er dog ikke et særligt stort fokus for gruppen. Albummet er langt henad vejen så instrumentalt, at man til tider helt glemmer, at der er en forsanger, indtil han pludselig træder ind i lydbilledet igen. Elder formår at holde interessen, netop fordi deres musik er så omskiftelig og varieret, og derfor slipper de også rigtigt fint afsted med at have så få vokalstykker.
Med sine blot fem numre rammer Innate Passage en spilletid på knap 54 minutter. Det betyder naturligvis, at det korteste nummer er knap ni minutter langt. Dette kan for mange måske gå hen at virke som en drøj omgang at komme igennem med de sanglængder, men numrene er så proppede med variation og progression i sangformlen, at de for de færreste prog-entusiaster vil føles stagnerede. Bevares, der er da tidspunkter, hvor der måske går lidt mere musikalsk rundhyl i syrestykkerne, end hvad godt nødvendigvis er, men for langt størstedelen af tiden formår albummet at holde den ivrige lytter opmærksom.
Elder formår med deres seneste udgivelse at levere et helstøbt album, som i enormt høj grad lyder, som man forventer af gruppen både på godt og ondt. Man bliver ikke overrasket over gruppens lyd og stil, men nærmere over deres kunnen i forhold til sangskrivning og sammenspil, for netop her stråler Elder.
Innate Passage er et enormt varierende album, der nærmest overmætter lytteren fra start. Derfor vinder albummet også i kraft af sin detaljerigdom, meget ved gentagne gennemlytninger og fortjener netop disse genlytninger.
Elder tager lytteren med på et musikalsk eventyr med en musik, som går over stok og sten og er i konstant forandring.
