Anmeldelse af The Prodigy, d. 19.06.25 på Helvíti, Copenhell.

“Voodoo People” og “Party People” fik en voodoo-fest

Foto: Tommy Skøtt.

Så har man set det med: Distortion-electro-rave-trance-dakkedak på Helvíti. Ikke at det var decideret dårligt, det var bare… Anderledes. Det elektroniske var muligvis medrivende, men det var vokalen ikke. Mest fordi den var næsten var ikke-eksisterende. Under flere numre blev der dannet et hav af lysende mobiler, som om det var en popkoncert med en ungdommelig hype. Meget kan man kalde The Prodigy, men unge er de ikke, og så virker det bare… Underligt.

Pitten havde en fest, resten havde enten tømmermænd eller var “pinligt” ædru. Det var svært at mærke entusiasmen på bakken og mellem barerne. Men der var mange, der hoppede som om de var små børn, vi det må være et godt tegn.

Publikum blev flere gange kaldt warriors. I en verden fyldt med krige og andre konflikter, så ved jeg ikke om man vil være en del af patriotiske hære. Det er muligvis “mædl”, men jeg købte ikke nogle præmisser. Måske fordi musikken var alt for monoton og repeatativt.

Jeg tror, at Copenhell er ved at løbe før for metal-headlinere. For nogle år siden ville jeg forbande Volbeat langt væk fra Refshaleøen, men nu hvor D-A-D, Dizzy Mizz Lizzy, Kellermensch, Baest, Siamese, Bersærk, Sort Sol og Asinhell har spillet, nogle af dem flere gange, så er næste år moden til at tage imod Volbeat. Særligt efter det overraskende gode God Of Angels Trust-album, kunne de enten spille et særligt album eller by request-setliste, som ville give Copenhell noget tilpas unikt.

Fotos er taget af Tommy Skøtt