Alice Cooper

Tunge riffs tilsat en knivspids selvfedhed

Anmeldelse af: Whores. Pavilion, Roskilde Festival. 06. juli 2019.

Whores. lavede en glimrende koncert med fokus på det tunge, vrede og eksplosive, men også med en smule arrogance ved siden af.

 

Foto: Bastian Reinholdt Madsen

Dagens første band, efter at Baest tæskede mig igennem i nat, er det amerikanske band Whores., der spiller tung sludge tilsat en god portion noise a la Swans.

Lige fra første tone slås an, hersker der ingen tvivl om, hvilken type koncert man står til. Dette bliver tungt, som i: virkelig tungt. Det bliver dog aldrig uden at miste den intensitet, som punkgenren også er kendt for. Der er virkelig knald på fra starten, og særligt bassisten, Casey Maxwell, tænder fuldstændig af og får svunget sin bas rundt over hele scenen, samtidig med at han spiller en led og fed bas.

Musikken spiller godt og er tilpas drænende, sløv, og larmende, samtidig med at den sidder stramt. Det er en kunst at kunne lige netop dette, men dette mestrer Whores. altså temmelig godt. Vokalen er meget punkinspireret og vred. Min sidemakker mener, at den minder lidt om Frank Carters vokal til tider, og det gør den til dels også. Christian Lembach synger bare ikke helt ligeså fedt, som Carter gør det.
Imellem to numre skal Lembach da også lige bede om hjælp fra stagecrew, fordi hans mikrofonstativ driller. Da det tager lidt tid før der kommer crew ind, begynder manden at brokke sig over det, for han er jo professionel musiker. Den eneste tanke, der går igennem mit hoved, er dog: ”Hvorfor i alverden kan en professionel musiker ikke betjene et mikrofonstativ?” Det er altså ikke raketvidenskab, og i stedet får det manden til at fremstå en anelse arrogant, at han vil afbryde koncerten over en petitesse, som en professionel musiker normalt selv ville fikse eller tage stille og roligt.

Det bliver dog fikset, og sættet fortsætter. Musikken fejler fortsat ikke noget, og lyden er som skabt til denne type musik i dag. Der er til tider lidt for mange øjeblikke, hvor Lembach selv får lov til at syre ud på guitaren og bare spiller de samme akkorder om og om igen uden noget opbyggende. Dette bliver lidt for meget i længden, når der ikke er andet til at støtte op om guitaren.

Whores. viser sig dog som et glimrende band og en god start på sidstedagen af årets Roskilde Festival.

Koncerten har været fed, men ikke uden sine lavpunkter. Heldigvis talte musikken langt henad vejen rigtigt godt for sig selv.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Whores.

Discover

Latest

Copenhell ’21: Syv skarpe skud!

Ligesom sidste band-annoncering fra Copenhell (11. juni '20) har Copenhell også denne gang genbestilt navne fra 2020-programmet og et enkelt ny.   Arkivfoto: Mark Stoumann Der er...

Carach Angren – Franckensteina Strataemontanus – anmeldelse

Anmeldelse af: Carach Angren - "Franckensteina Strataemontanus". 26. juni 2020 via Season of Mist. Det brutale hjørne giver dig en anmeldelse af en dyster satan! Vi...

Groove Metal med politik til dessert

Anmeldelse af: Lamb of God - "Lamb of God". 19. juni 2020. Nuclear Blast. Med deres selvbetitlede plade leverer amerikanske Lamb of God en festlig...

Velkommen til Junkyard Drive-in

Anmeldelse af: Junkyard Drive. Dyrskuepladsen, Roskilde. 13. juni 2020. Så skulle konceptet med en drive-in-koncert afprøves, og hvem bedre at gøre det sammen med end...

19 “nye” navne til Copenhell 2021!

Copenhell 2020 havde et fænomenalt godt lineup. Heldigvis har bookerne været gode og gen-erhvervet nogle af de bands, mange havde glædet sig til at...