Alice Cooper
Forside Anmeldelser Tunge riffs tilsat en knivspids selvfedhed

Tunge riffs tilsat en knivspids selvfedhed

Author

Date

Category


Anmeldelse af: Whores. Pavilion, Roskilde Festival. 06. juli 2019.

Whores. lavede en glimrende koncert med fokus på det tunge, vrede og eksplosive, men også med en smule arrogance ved siden af.

 

Foto: Bastian Reinholdt Madsen

Dagens første band, efter at Baest tæskede mig igennem i nat, er det amerikanske band Whores., der spiller tung sludge tilsat en god portion noise a la Swans.

Lige fra første tone slås an, hersker der ingen tvivl om, hvilken type koncert man står til. Dette bliver tungt, som i: virkelig tungt. Det bliver dog aldrig uden at miste den intensitet, som punkgenren også er kendt for. Der er virkelig knald på fra starten, og særligt bassisten, Casey Maxwell, tænder fuldstændig af og får svunget sin bas rundt over hele scenen, samtidig med at han spiller en led og fed bas.

Musikken spiller godt og er tilpas drænende, sløv, og larmende, samtidig med at den sidder stramt. Det er en kunst at kunne lige netop dette, men dette mestrer Whores. altså temmelig godt. Vokalen er meget punkinspireret og vred. Min sidemakker mener, at den minder lidt om Frank Carters vokal til tider, og det gør den til dels også. Christian Lembach synger bare ikke helt ligeså fedt, som Carter gør det.
Imellem to numre skal Lembach da også lige bede om hjælp fra stagecrew, fordi hans mikrofonstativ driller. Da det tager lidt tid før der kommer crew ind, begynder manden at brokke sig over det, for han er jo professionel musiker. Den eneste tanke, der går igennem mit hoved, er dog: ”Hvorfor i alverden kan en professionel musiker ikke betjene et mikrofonstativ?” Det er altså ikke raketvidenskab, og i stedet får det manden til at fremstå en anelse arrogant, at han vil afbryde koncerten over en petitesse, som en professionel musiker normalt selv ville fikse eller tage stille og roligt.

Det bliver dog fikset, og sættet fortsætter. Musikken fejler fortsat ikke noget, og lyden er som skabt til denne type musik i dag. Der er til tider lidt for mange øjeblikke, hvor Lembach selv får lov til at syre ud på guitaren og bare spiller de samme akkorder om og om igen uden noget opbyggende. Dette bliver lidt for meget i længden, når der ikke er andet til at støtte op om guitaren.

Whores. viser sig dog som et glimrende band og en god start på sidstedagen af årets Roskilde Festival.

Koncerten har været fed, men ikke uden sine lavpunkter. Heldigvis talte musikken langt henad vejen rigtigt godt for sig selv.

Tidligere artikelNår de små bliver de store
Næste artikelNyt er yt
Whores.

Recent posts

Tung søvn over Aarhus

Anmeldelse af: Sleep. Train, Aarhus. 10. oktober 2019. Sleep leverede i høj grad varen, da de i selskab med Pharaoh Overlord besøgte Train. Der var...

DMA ’19: Alle skuffer over tid

Reportage fra Danish Music Awards 2019. K.B. Hallen, Kbh. 17. Oktober 2019. Hvad der skulle have været en hyldest til hele den danske musikbranche, endte...

Ny Copenhell 2020-bandpakke + udvidelse!

Copenhell bliver anderledes til næste år! Vores allesammens festival Copenhell kan annoncere den første håndfuld af navne og annoncerer også en større udvidelse!   Arkivfoto: Mathilde Maria...

Kulturnat ‘19: Rock-beats og symfonisk metal på Vesterbro

Reportage fra: Soren Andersen på Beat + Ethereal Kingdoms på Zeppelin Rock Bar, Kbh. D. 11. oktober 2019. Selvom det kun var sidst på eftermiddagen/først...

Fredagsstemning på en søndag

Anmeldelse af: Uriah Heep. Train, Aarhus. 06. oktober 2019. Uriah Heep viste atter engang, at bare fordi man når op i alderen, betyder det altså...