Alice Cooper

Veludført midnats-black

-

Anmeldelse af Orm på Hades Copenhell. D. 21/06-24.

Orm viste sig fra deres bedste side, med et storslået, og ikke mindst storladent show, på årets Copenhell.

Foto: Anders Groos Mikkelsen.

Vi er nået til aftenens sidste koncerter, i den regn som man efterhånden forventer, at der som minimum skal være en enkelt dag på Copenhell. I den silende regn foran Hades-scenen står et (især vejret taget i betragtning) ganske fint fremmøde. Der har ellers været stor udvandring siden regnen startede under Machine Heads koncert på Helviti. Orm har dog tydeligvis dedikerede fans, som er klar på at trodse regnen, også selvom intensiteten stiger i løbet af koncerten.

Bandets energi er glimrende, og suppleres eminent med både fedt lysshow og godt med ild. Der bliver gået til makronerne, og der er ikke blevet sparet. Dette kan også ses (desværre knap så meget høres) på at gruppen har hevet strygere og blæsere med i aftenens anledning.

Det er et storslået show, hvor lyden dog desværre ikke altid helt er med bandet. Som nævnt kan strygerne og blæserne kun sporadisk høres imens de faktisk spiller, ligesom nogle af riffs’ne desværre mudrer måske lidt meget. Det er synd, for bandet spiller nu engang vanligt skarpt.

Orms musik fungerer rigtigt godt her til aften, med sine lækre, store og decideret smukke kompositioner. Variationen imellem det smadrede black, tonser seje riffs, og mere følelsesladede og episke øjeblikke sætter i sandhed dette band i en unik bås. Der er ikke rigtigt nogen som Orm.

Orm leverer et fremragende og storslået midnatsshow, for de der trodser regnen. En lækker helhedsoplevelse med et stærkt band, også selvom lyden ikke altid helt har været til den bedste side.

Billeder er taget af Anders Groos Mikkelsen.

 

 

 

 

ANTAL STJERNER

Orm

Del denne artikel

Seneste artikler

En sand metalopera

Vikingerne kom sandeligt hjem

Dragende, bombastiske ruiner

Imellem kaos og melodier

Populære kategorier

Anmeldelse af Orm på Hades Copenhell. D. 21/06-24. Orm viste sig fra deres bedste side, med et storslået, og ikke mindst storladent show, på årets Copenhell. Foto: Anders Groos Mikkelsen. Vi er nået til aftenens sidste koncerter, i den regn som man efterhånden forventer, at der...Veludført midnats-black