Alice Cooper

Vulvatorious er en politisk blæksprutte

-

Anmeldelse af: Vulvatorious – Vulvatorious. Udgivelse d. 15. marts 2024 via Bad Morning Records.

Goddag og farvel. Vulvatorious går igen som politiske, nordiske spåkoner – vølver!

 

Feministiske Vulvatorious, der til sommer spiller på Copenhell, udgiver endelig deres debutalbum, og de lykkes godt med. Så håber vi kun, at det også holder live – og det glæder jeg mig til!

I august 2022 hørte jeg Vulvatorious første gang, da de opvarmede for Voice Of Baceprot. Der var de ret “uhøflige”, men på den gode måde, hvor de stadig eksperimenterede lidt. Nu mangler de bare det sidste.

Vulvatorious synger primært på engelsk med enkelte undtagelser: Der er sangene “Farvel. Jeg Går” og “Så Dø!”, som også er de bedste på hele pladen. Det er forfriskende både med dansksproget og politisk “ekstremmetal”. 

Nogle gange er teksterne i omkvædene ikke lige raffinerede, som i “Fuck You Incel”: “Fuck you incel / Fuck you incel / Fuck you incel / Fucking die” eller i “Cunt War”, hvor der kun synges de to ord i omkvædet, men budskab om had, liderlighed, onani, ignorance, arrogance og Satan når igennem højtaleren, så det er okay. Det er vulgært, men på en tilpas ekstrem måde. Refrænget i “Resister” er til gengæld meget fint: “Save your sister / Resister / Sister”. Interluden “Motherly” binder fornemt pladen sammen, inden det igen går løs for sidste gang på “Sacrifice In The Flesh”. 

I nordisk mytologi er vølver spåkoner. Vulvatorious er en politiske spåkone og blæksprutte, som virkelig slår på tromme – nej, tæsker løs på stortromme for kvinderne både i samfundet, (par)forhold og i musikken. Vulvatorious skal bare skrive endnu flere stærke sange, som kan slå lige så hårdt som deres attitude – og gerne på dansk. 

 

Vulvatorious tracklist: 

  1. Witch Burns Back
  2. Fuck You Incel 
  3. Mormors sang
  4. Farvel. Jeg går
  5. Shrouded Mountain 
  6. Cunt War
  7. Resister
  8. From The Darkness Of Your Soul
  9. Så Dø!
  10. Motherly 
  11. Sacrifice In The Flesh
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Vulvatorious - Vulvatorious

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Vulvatorious - Vulvatorious. Udgivelse d. 15. marts 2024 via Bad Morning Records. Goddag og farvel. Vulvatorious går igen som politiske, nordiske spåkoner - vølver!   Feministiske Vulvatorious, der til sommer spiller på Copenhell, udgiver endelig deres debutalbum, og de lykkes godt med. Så håber vi...Vulvatorious er en politisk blæksprutte