Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Martin Ringgaard

-

Martin Ringgaard er forfatter, frivillig på spillestedet BETA samt DJ på Copenhagen Metal Fest, som DJ Buffy the Slayer Player, og han har svaret på vores voxpop.

 

Foto: Moshmellows (Copenhell Family) 

 

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg tager til koncerter for at opdage nye bands, selvom der selvfølgelig er en masse favoritter, som jeg har set flere gange, og i høj grad også for at ses med gode venner”

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Det er svært at vælge én. Der har været mange store oplevelser. Et højdepunkt, som gjorde stort indtryk, var første gang, jeg så Satyricon live på Vega (tror jeg?) for mange år tilbage, da de lige havde udgivet EP’en Intermezzo II. Samt da jeg første gang så Metallica live på deres Load-turne i Forum.”

 

Hvilken koncert var så den værste?

“Guns N’ Roses på Copenhell. Jeg så dog kun 45 minutter, før jeg udvandrede. Det var hårdt at se og høre et band være så ringe og Axl synge så dårligt, når nu jeg har været stor fan af dem siden mine teenageår.”

 

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig?

“Jeg er glad for at have opdaget Vulvatorious, og jeg har set dem live en fire gange nu.”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Copenhell.” 

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“2022 på grund af Emperor, Metallica og Mercyful Fate, som alle gav nogle fantastiske koncerter”

 

Spiller du selv i et band?

“Nej. Jeg har sunget og spillet musik. da jeg var yngre, dog ikke i metal bands. Nu skriver jeg bøger, men bruger musik i høj grad som inspirationskilde til det.”

 

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Mit favoritband er The Cure. Men en stor subgenre har, siden jeg var 15 år, været black metal. Det er en genre. som stadig betyder enormt meget for mig.”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Ingen tatoveringer.”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Jeg har lige set Witch Club Satan med Vulvatorious som opvarmning på Rust og D-A-D i Royal Arena. Den næste metalkoncert bliver Hexis med Antropoid Idol som opvarmning i Templet i Lyngby (d. 29. november, red.), og før det kigger jeg muligvis forbi og ser Hild i Råhuset (d. 21. november, red.).

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier