Konferencier på Copenhell og tidligere musiker, Mikkel Neperus, har i sin sommerferie svaret på vores voxpop. 

Foto: Anders Groos Mikkelsen (Copenhell 2024).

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg skal være helt ærlig og sige, at det desværre bliver mere og mere sjældent, at jeg går til koncerter. Jeg er familiefar med stort F og bruger så meget tid med mine børn, som de gider. 😄

Når jeg går til koncerter, er det som regel med et band, jeg har nørdet meget, og gerne sammen med et slæng af gode venner, der fatter genren. Man kan på nogle områder sammenligne det med gutter, der tager ind og ser deres yndlingsfodboldhold og er vildt spændte på resultatet. Hvad er setlisten? Mon der er god lyd? Er der fed stemning, og siger de noget blæret på scenen? Det fylder en med god energi, inspiration og nogle gange også nostalgi.

Men som jeg startede med at sige, er det ikke så tit, jeg tager afsted.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Den allerførste koncert, der virkelig gjorde indtryk på mig, var, da jeg som ret lille – måske 9 år – oplevede Rockers By Choice. Det var omkring 1989. Jeg var et lille pikhoved med kæmpestore briller fra Langeland og havde aldrig set noget lignende. Det blev dyrket, og alt blev fortalt videre mandagen efter i det første frikvarter i folkeskolen (indsæt hovedeksplosion).

I mit voksne liv har der været en del fede koncertoplevelser, og det er derfor svært at vælge én ud. En, der dog står tydeligt for mig, er Slayer i Store Vega, lige umiddelbart efter angrebene den 11. september 2001. Static X, som ellers skulle have spillet support, var rejst hjem på grund af ovenstående, og stemningen var generelt bare mærkelig. Det virkede som om, at Slayer i hvert fald ikke havde tænkt sig at overgive sig til frygten. De var i krig og spillede den aften den hårdeste thrashmetal-koncert, jeg nogensinde har set. Jeg husker det næsten som om, at Kerry King også bangede med sin store fede tyrenakke mellem numrene, og at Tom Araya bare skreg salen op uden mikrofon. Sådan var det selvfølgelig ikke, men man skal altid huske at gøre sine historier lidt vildere og lidt mere helteagtige for hver gang, man fortæller dem.

Der har også været nogle Depeche Mode-koncerter, hvor alt bare nåede en højere enhed. Hvor det det var som om, de var det eneste rigtige band lige der i det øjeblik, der spillede den eneste rigtige sang – helt igennem euforiserende.

Devin Townsend (som jeg opdagede 40 år efter alle andre) på Summerbreeze Festival i Tyskland blæste mig helt bagover. Jeg havde hørt Strapping Young Lad, men havde aldrig oplevet ham live. Et absurd stort talent blandet med fed humor og crowd control – han er jo nærmest metalens Ace Ventura – en gal, genial type.

Det var sådan lidt fra hoften og ret varieret i genre, men fælles for dem alle er, at de koncerterne bare har ramt plet og er blevet lagret i hukommelsen.”

Hvilken koncert var så den værste?

“Jeg har selv spillet en del lorte koncerter med mine bands gennem tiden og har nogle helt forfærdelige minder – ofte på grund af for meget alkoholindtag. 😂 Jeg føler måske stadig ikke helt, at jeg har nok point i banken til at skyde på andre, men når du nu spørger:

Mötley Crüe havde, efter min mening, en rigtig svær koncert sidste gang, de var på Copenhell. Jeg har dyrket Crüe meget før hen, men det var bare som om, tiden var løbet fra dem. Vince havde det virkelig svært på scenen, og Tommy Lees( 61 år) “titty cam”-moment var totalt malplaceret og kikset. Ingen gad det der. Alt i alt syntes jeg, koncerten var ret skuffende – nok mest af alt fordi jeg havde set frem til at gense dem og rocke ud til alle de gamle Mötley-klassikere. Sgu lidt øv.”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig?

“En artist som Barney Greenway synes jeg er super spændende. Napalm Death har ligesom altid været en del af mit liv, siden jeg begyndte at lytte til metal. Som teenager syntes jeg, det var fedt, fordi det var vildt og kompromisløst. Men Barney Greenway er ikke kun vild, fordi han har et fedt growl/skrig/råb. Udover at være super inspirerende, efter min mening, med sine holdninger til sociale og politiske emner, synes jeg, det er mega sejt, at han bruger sin stemme og sine platforme til, bland andet, at fremme budskaber om fred, menneskerettigheder og miljøbevidsthed. Kombinationen af total musikalsk aggression og kaos blandet med Greenways intellektuelle dybde gør ham til en ret unik figur i mine øjne.”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Øøhmm, Copenhell. Jeg har efterhånden arbejdet en del år på CH, og år efter år er jeg helt på røven over det fællesskab, man bliver mødt med på CH. År efter år siger statistikkerne, at CH er den festival med færrest voldsepisoder og mindst polititilkald (har jeg hørt). Det er en fed kontrast, fordi det hele måske godt kan se lidt smadret og voldsomt ud udefra. Det gør mig stolt helt ind til skelettet, og ligesom så mange andre føler jeg, at man tager ejerskab på festivalen. Det er vores metalfest. Det gør jeg sgu ikke med andre festivaler.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Man kan nok ikke komme udenom, at 2022 var et overflødighedshorn med skum på toppen. Det var svært at sige “så mangler vi bare lige”. Tjek lige plakaten – det var for vildt.

2016, hvor Black Sabbath spillede deres sidste koncert på dansk jord, var også ret legendarisk.

Måske 2022?”

Spiller du selv i et band?

“Mit gamle band var faktisk det første band, der spillede den allerførste koncert på den allerførste Copenhell. Den skal Googles 😄”

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Jeg kan ikke nævne nogen all-time favorit eller nogen specifik subgenre for den sags skyld, da min generelle musiksmag er super bred. De seneste år har jeg lyttet til meget af den gamle hardcore punk, især fra DC og NY. Jeg tror, at uafhængigt af genrerne er det blevet vigtigt for mig, at man hører mennesket bag instrumentet. I disse tider, hvor alt musik er så lækkert og velproduceret, kan jeg som lytter godt have brug for at gå stik modsat.”

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Nej, det har jeg ikke. Men jeg kan huske, at jeg i midt-halvfemserne så gerne ville have tatoveret Sepulturas tribal S. Derudover ville jeg også gerne have en B.C. Rich Warlock-guitar med tilhørende Metal Zone-pedal. Hvis jeg fik dette komplette sæt, ville jeg faktisk være så sej, at jeg bare kunne lægge mig til at dø. Jeg elsker stadig Sepultura, men den dag i dag er jeg ret glad for, at jeg ikke fik det S.”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Jeg har lige købt billet til Pantera i januar. Derudover har jeg lovet mig selv, at jeg vil ud og se flere af de nye bands. Jeg var totalt underholdt af bandet 802’s koncert på Copenhell (2024, red.), og det kunne jeg godt finde på at tage ud og se live igen.”