Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Ditte Krøyer

-

Forsangeren i Vulvatorious, Ditte Krøyer, har inden årets Copenhell svaret på ugens voxpop.

 

Foto: Hanna Ella Sandvik

 

Hvorfor tager du til koncerter? 

“Jeg tager til koncerter både for at blive udfordret og for bare at have det godt. Jeg kan godt lide, når artister tager chancer, og når musik og kunst bliver blandet sammen.”

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig? 

“Det er svært at vælge en enkelt… Men som sagt så rører det mig mest, hvis man kan høre, at kunstnerne har noget at sige, og der er noget på spil. Jeg foretrækker koncerter, som konstant fanger éns opmærksomhed og også gerne skræmmer livet af mig.”

 

Hvilken koncert var så den værste? 

“Jeg vil ikke sige nogen specifik koncert, der har været den værste, men hvis jeg står til en koncert og ikke føler noget eller bare keder mig, så synes jeg ikke, den har været god, og så glemmer jeg den i øvrigt oftest lynhurtigt.”

 

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed for nylig?

“Jeg er for nyligt begyndt at høre Frozen Soul, og det er bare pisse fedt. Og så har jeg det mega optur over at have opdaget BRAT.”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Jeg har ikke været til mange af festivalerne i Danmark, men jeg vil gerne ud at opleve dem. Jeg satser på at tage til Næstved Metalfest i år, fordi jeg sygt gerne vil se Satyricon.”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Jeg blander tit årene sammen, så jeg vil sige 2012, fordi det var mit første Copenhell, og jeg fik øjnene op for black metal, da jeg gik og samlede skrald som frivillig til Immortal-koncerten.”

 

Spiller du selv i et band?

“Ja, jeg synger i Vulvatorious!!! Vi skal spille på Copenhell fredag kl. 12:30 på Pandæmonium og på Roskilde den 2. juli, kl. 15:30 på Gaia-scenen. Det bliver sygt! Kom!”

 

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Det er Sort Sol og Sods. Deres musik har fulgt mig, siden jeg opdagede dem som 11-årig.”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Nej, det har jeg ikke… Men hvis jeg skal have én, bliver det nok et portræt af Keith Flint (fra The Prodigy, red.).”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Til Dying Fetus på Copenhell (onsdag kl. 20:30 på Pandæmonium, red.)! Jeg fucking elsker Dying Fetus. Jeg så dem på deres amerikanske tour i efteråret, og det var helt fucking fedt. Derudover glæder jeg mig til at se Plaguemace, Crypta, 1349, St. Digue, Zulu, Orm, Chelsea Wolfe, Tool, Sort Sol og 802.”

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

En sand metalopera

Vikingerne kom sandeligt hjem

Dragende, bombastiske ruiner

Imellem kaos og melodier

Populære kategorier