Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Frank Jean Strandgaard Flück

-

Backlineren/baggearsmanden for bl.a. Peter Maffay og Magtens Korridorer, samt tidligere Sanne Salomonsen, Sebastian og Lars H.U.G., Frank Flück er også en flittig festivalgænger, fortæller han om i ugens voxpop.

 

Foto: Privat

 

Hvorfor tager du til koncerter?

“Primært for at høre artister, jeg i forvejen kender. Jeg er umådelig dårlig til at opsøge nye artister.”

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Madrugada i Amager Bio i 2019 og Depeche Mode i Forum, Horsens 2010 står klart øverst. Begge artister har stor betydning for mig, og begge er blandt de mest vellydende og velspillede, jeg har oplevet.”

 

Hvilken koncert var så den værste?

“Guns N’ Roses i Parken i 2017. Sjældent har jeg oplevet så dårlig lyd. Om de så havde lavet undertekster på storskærmene, havde jeg ikke anet, hvilket nummer de spillede.”

 

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig?

“Hmm, ikke der sådan springer i øjnene. Men at opleve Benjamin Hav live var virkelig fedt! Han er virkelig dygtig, og bandet spiller helt latterligt godt. Men jeg er lidt en late bloomer og på ingen måde en first moover. Men Mumle og Pil er to artister, jeg virkelig holder af at høre, og jeg håber at de begge får stor succes.”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Uha, vi er virkelig privilegerede her i lille Danmark. Qua mit job har jeg efterhånden været på mange festivaller, og de har hver deres berettigelse. Men Sølund er exceptionel med den livsglæde, der er, Copenhell er et fantastisk med den brogede flok, Samsø helt unik, Smukfests beliggenhed, Tønder med deres program, og jeg kunne blive ved. Vi lever i et skønt land, hvad det angår.”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Jeg har desværre kun været der én enkelt gang, og det var i 2018, men mine barndomsidoler Alice in Chains var mine favoritter selv uden Layne, og Ozzy var Ozzy, helt perfekt!”

 

Spiller du selv i et band?

“Nej, jeg har nok i at servicere dem, haha.”

 

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Der er ikke nogen, som står øverst, og jeg har en meget bred smag, men Madrugada, Alice In Chains, Depeche Mode, Marilyn Manson, Magtens Korridorer står højt. Måske artister der starter med M, haha.”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Ja, forskellige instrumenter på min ene læg. Inspireret af mit arbejde.”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Lige for tiden er jeg på tour i Tyskland med Peter Maffay og Anastacia, men kommer hjem til august, og så hedder den Smukfest og Kalundborg Rocker med Magtens Korridorer.”

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

En sand metalopera

Vikingerne kom sandeligt hjem

Dragende, bombastiske ruiner

Imellem kaos og melodier

Populære kategorier