1: Devin Townsend (CAN) – d. 16.6 kl. 00:30 på Hades
Under COVID opdagede jeg Townsend, da jeg skulle anmelde pladerne Order Of Magnitude: Empath Live Volume 1 i oktober 2020 og Devolution Series #1: Acoustically Inclined, Live in Leeds i marts 2021.
Hans seneste studiealbum, Empath fra 2019, var et progressivt og melodisk mesterværk med både “Spirits Will Collide”, “Genesis” og “Borderlands”.
Devin Townsend er ubetinget den artist, jeg glæder mig mest til at opleve.
2: Korn (US) – d. 16.06 kl. 16:00 på Helviti
I april 2021 så jeg Korns streamingevent/koncert Monumental live. Det var lidt af en skuffelse, hvilket både skyldes Jonathan Davis’ manglende nærvær og kontakt med seerne og streamingformatet.
Det er egentlig “fair nok”, at Davis er mere indadvendt end mange andre forsangere, men det var bare en lidt flad fornemmelse at se en hel koncert uden (envejs)kommunikation fra bandet. Men når det så er sagt, så var det også fedt at høre mange af deres numre “live”, selvom der ikke blev dvælet meget mellem numrene – det var bare hurtigt videre til næste sang.
Jeg fik ikke en oplevelse af at nyde det, fordi det gik så stærkt. Om det er et luksusproblem, kan godt være, men jeg ser alligevel frem til at høre dem rigtigt live og forhåbentlig mange sange fra The Serenity Of Suffering-pladen fra 2016.
3: Siamese (DK) – d. 17.6 kl.18:15 på Hades
Sidste år, i december 2021, udgav Siamese et af deres bedste albums, Home, siden debuten fra 2011. De kombinerer metalcore, techno og pop, og resultatet er “overraskende” vellydende og catchy.
Jeg håber at de både spiller de nye “Sloboda”, “Numb” og “Home” samt de gamle/ældre “Cities”, “Crap Is The New Black” og “Vilo Moja”.
4: Jinjer (UKR) – d. 18.6 kl. 17:15 på Hades
I januar 2018 så jeg Jinjer og Tribulation, da de varmede op for Wintersun og Arch Enemy, og i januar 2019 så jeg også Jinjer, da de og Nailed to Obscurity opvarmede for Amorphis og Soilwork.
De og specielt forsanger, Tatiana Shmailyuk, gav begge gange et positivt indtryk af at være lige dele groove og metalcore. De er på rekordtid (2-3 år) vokset fra at være upcoming til at være headline-værdige, men som en anmelder her på MAD skrev i november 2019 efter en koncert, så er Jinjer måske allerede ved at toppe.
Det håber jeg ikke er tilfældet, men det må tiden vise.




