Alice Cooper

Siamese er musikalsk hjemløse. Hurra! 

-

Anmeldelse af: Siamese – Home. Release d. 10. december 2021 via Long Branch Records / Napalm Records. 

Home udviskes grænsen mellem hjemve og udlængsel, og bittersød musik opstår. 

 

I år har Siameses debut 10 års jubilæum(!) På dét årti er Siamese gået fra at være tungt og melodisk “balkan-metal” på deres to første plader, We Are The Sound (2011) og Breath:See:Move (2012), til blød pop-rock på deres tredje, Siamese (2015), og fjerde plade, Shameless (2017). Deres seneste, Super Human (2019), var mere poppet metalcore, men på “den gode måde” – læs anmeldelsen HER. Nu er det så bare spørgsmålet, om de kan holde tempoet, eller om det bliver for poppet – igen. 

På Siameses tredje, selvbetitlede plade var der sangen “Neckwood”, der handlede om Mirza Radonjicas hjemby, Nakskov. Dette album er “opkaldt” efter Mirzas/Siameses anden hjemby: København med Københavns våbenskjold på albumcoveret, men handler ikke nødvendigvis om hovedstaden, heldigvis.

Home åbnes med “Heights Above”, der har en ond elektronisk intro, trommer og strofen “What are we fighting for”, der senere bliver opfulgt af svaret “The man in the mirror”. Det er en reference til Michael Jackson, og arbejdstitlen var også “The man in the mirror”, men de, syntes de, var “lige i overkanten”. Men dét, synes jeg, absolut ikke selve sangen er – den er så motiverende at lytte til, så man kommer i godt humør (igen), ranker ryggen og holder hovedet højt. Og så ned, op igen osv. i hurtigt tempo. 

Siden deres seneste album er forsanger Mirza blevet skilt, hvilket man kan høre på næsten samtlige sange mest på “Holy”, “Honest”, “Can’t Force The Love” og “Rather Be Lonely”. Det er lige før, detaljerigdommen i Mirzas tekster bliver for meget af det gode, men heldigvis reddes de af hans aggressive growls og selve musikken. 

I “Enough Ain’t Enough” og “Past The End” får nordisk minimalisme og less-is-more en stor fuckfinger både lyrisk og musikalsk. I omkvædet og afslutningen bliver der fyret op for techno-EDM-basarmen, samtidig med at Mirza growler griskt. Simpelt, men effektivt. 

“Sloboda” betyder frihed på serbisk – Mirzas modersmål. Sangen er “kun” på serbisk i omkvædet, resten er engelsk – ligesom “Vilo Moja” og “Chronicles Of Lovers” fra debuten. Den minder også om “Cities” fra Shameless-pladen: samme urkraft og autensitet. Og så handler den ovenikøbet om Danmarks “hyggeracisme” og fremmedfjendskhed – ligesom Nyt Livs sang “Flygt”.
Det musikalske er bare endnu melodisk, fordi der skruet op for alle effekter, så man mærke Mirzas frustrationer, som om de var et jernrør: “‘Cause as a nation, We stand to face, A generation, Of what could have been, ‘Cause you don’t hear us, Say we’re to blame, You still believe that, We’re not the same”. 

“Jóga” er et cover af Björks hit fra 1997. Det skulle man ellers ikke tro, for det lyder som alle andre af Siameses numre. De har fortolket en ellers ekstrem unik sangerinde, der er svær at efterligne. Heldigvis har de lavet nummeret til deres eget og endda meget vellykket – til hamingju! (“Tillykke” på islandsk).

Guitaristen, Andreas Krüger, har produceret pladen og producerer også sange for en række popartister bl.a. Swedish House Mafia, der skulle have haft sangen “Holy”, men Krüger fik lov til at beholde den til Siamese. Det kan godt høres høres på nogle andre af arrangementerne, men heldigvis bliver Siamese aldrig selv for poppet som tidligere. 

Retrospektivt ville jeg give We Are The Sound og Breathe:See:Move 5 stjerner hver og Siamese 3 stjerner. Shameless og Super Human gav jeg i sin tid henholdsvis 3 og 4 stjerner.

Home er en pop-techno-metal-basker, der er svær at sammenligne med andre eksisterende albums eller bands – og det er næsten en præsentation i sig selv i 2021, hvor Timechild lyder som Led Zeppelin, Franklin Zoo som Soundgarden, Junkyard Drive som Guns ‘N’ Roses, Lucer som Oasis/AC-DC og Electric Guitars lyder som D-A-D/Jesper Binzer (bare for at nævne et par eksempler). 

Yderligere har Siamese fundet tilbage til “dem selv”, samtidig med at de har udviklet sig for at udfolde deres musikalske ståsted. De er blevet musikalsk “hjemløse” genremæssigt, men det klæder dem.

Home får 5 stjerner og er den bedste danske udgivelse i år. Hurra! 

 

Home trackliste:

  1. Heights Above
  2. Home (feat. Drew York) 
  3. Holy
  4. Honest
  5. Can’t Force The Love
  6. Erase My Mind
  7. Enough Ain’t Enough (feat. Rory Rodriguez)
  8. Numb
  9. Rather Be Lonely
  10. Past The End
  11. Jóga (Björk cover)
  12. Sloboda
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

REVIEW OVERVIEW

Siamese - Home

Share this article

Recent posts

Popular categories