Alice Cooper

Siamese går bananas i genrer

-

Anmeldelse af: Siamese – Super Human. Release 24. maj 2019 via Long Branch Records.

“Let the flames, Burn out our names”
– ja tak!

Lad det være sagt med det samme: Siameses femte album, Super Human, er milevidt bedre end forgængeren, Shameless. Super Human er mindre poppet og mindre personlig, og føles derfor mere relevant for den almene lytter og rockfan. Den er dog ikke lige så stilfuld, som deres selvbetitlede tredje album, den er ikke så tung som to’eren Breathe:See:Move og ikke så unik som debuten, We Are The Sound.

Albummet består af (kun) 9 numre, af de nævneværdige vil jeg fremhæve:

  • Not Coming Home og singlen Ocean Bed starter rockede og melodiøse, men cirka midtvejs bryder de ud i growl og heavy riffs. Dét har jeg savnet fra Siamese.
  • I c-stykket til Give Me Up synges “Hold on to the light, let go of the night” med et stort kor og råbe-vokal. Det minder lidt om deres gamle nummer Cities, hvilket kun er positivt, fordi Cities var et af de bedste numre på Shameless.
    De tre er albummets bedste sange.
  • I omkvædet til B.A.N.A.N.A.S. synges: “This shit is bananas, B-A-N-A-N-A-S”. Det er samplet fra Gwen Stefanis Hollaback Girl(!). Det virker lettere useriøst, men fungerer overraskende nok stadig i sin helhed sammen med rock/metal-elementer.
  • Party Monster, der er et The Weeknd-cover(!), som er langt bedre end originalen. Den højner dog ikke albummets niveau, da den er smule for elektronisk/poppet, men det er modigt gjort.

Siden sidste album har endnu et medlem forladt bandet – bassisten og stiftende medlem Morten Bo Harris. Han er det fjerde medlem, der har forladt bandet siden 2010. Uanset om det er på grund af musikalske eller personlige grunde, er det ærgerligt, når skiftende bandmedlemmer forlader deres band.

Forsangeren, Mirza Radonjica-Bangs, stemme er stadig knivskarp, og sangteksterne er relaterbare og alt andet end ordinære. Men melodierne bliver visse steder for soft ice-bløde i forhold til deres gode, gamle.
For et originalt album, der både har bløde og hårde sider, men fremfor alt har udviklet sig til det bedre fra forgængeren, giver jeg Super Human 4 ud af 5 stjerner.

Læs anmeldelsen af Shameless her

Trackliste:
B.A.N.A.N.A.S.
Oceanbed
Super Human
Animals
You’re Not Alone
Give Me Up
Party Monster
Unified
Not Coming Home

REVIEW OVERVIEW

Siamese - Super Human

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories