Reportage fra Blackwork Tattoo Convention – Live performances: Nordsind + Olm. D. 23. april 2022 på Stairway, Vanløse.
Fotograf: Mads Pristed.
Olm skuffede lidt og Nordsind overraskede positivt. Blackwork Tattoo Convention bestod, men jeg glæder mig til, at det bliver større.
Tatoveringer er næsten synonym med rock- og metalmiljøet, selvom det mere startede som noget for sømænd og kriminelle og nu også er blevet en hipster-trend (afhængigt af motivet). Men derfor er det også meget passende, at metalbands skulle spille til Blackwork Tattoo Convention.
Jeg selv er lidt af en newbie indenfor tatoveringer – min første fik jeg, da jeg var 28 år (i 2018) og har tre indtil videre. Alle tre er musikrelaterede og er black and grey/sorte. Jeg vil gerne have et helt sleeve, så det er altid inspirerende at se nye mulige motiver, tatovører og tatoveringer.
Det var tydeligt, at det var på slutningen af dagen, jeg ankom: De fleste tatovører pakkede sammen, men der var stadig nogle, der fik de sidste skud blæk under huden. Der var en hyggelig, afslappet stemning, og det lille venue, Stairway i København, bidrog også til en mere intim oplevelse end til de store conventions som HCA Ink i Odense og Prison Ink i Horsens. Der var også forskellige boder, der solgte merchandise, kunst og vikingeinspirerede smykker med bl.a. runer. Det var næsten som at gå blandt merchboderne på Copenhell og ose.
Da jeg mødte min kontaktperson på Blackwork Con., fortalte han, at aftenens fremmøde nok var præget af koncerten med Tool i Royal Arena samme dag. Da jeg kom ind på spillestedet, kunne jeg kun give ham ret – der var nok maks. 30-40 gæster samlet set. Stairway består af to lokaler: i lokalet til højre var koncertsalen med bar og bandmerchandisebod, og i lokalet til venstre var tatovørerne i en ydre og indre cirkel med borde, boder og brikse til kunderne. Der var ca. 10 stande i ydercirklen og ca. fem i indercirklen.
Næste gang vil jeg måske have lavet en tatovering til en convention, fordi det virker som en sjov oplevelse. Og jeg glæder mig allerede til at komme tilbage, når det er blevet større med flere artister og publikummer.
Kl. 21 blev lørdagens bedste tatovering kåret, og ud af fire kandidater vandt tatovør Anders Grucz for et sælkranie i ca. 50 nuancer af sort på modellen Maras ene skinneben. De tre andre kandidaters motiver var Jomfru Maria på en ikontavle på et baglår, en pingvin (inspireret af Fight Club-filmen) på et skinneben og et horror-skin-sleeve på en arm. Sælkraniet var en værdig vinder – meget flot arbejde.
Olm
Olm sang på dansk, hvilket gjorde dem mere interessant i forhold til deres (engelsksprogede) konkurrenter som f.eks. Alkymist. Det var faktisk ret svært at høre, om der blev sunget på dansk eller engelsk – først troede jeg, at det var på engelsk, men efter et par minutter lagde jeg mærke til nogle danske ord. Om det er godt eller skidt, må være op til lytteren, men jeg synes, det var lidt skidt. Det instrumentale (trommer, guitar og bass) havde mange gode musikalske passager, som både var tunge og melodiøse. Gennemsnitslængden for sangene lå mellem 5 og 10 minutter, hvilket passer meget godt ind i deres sludge/doom genre, men til aftenens koncert føltes de nogle gange som lidt for lange. For det utrænede Olm-øre flød numrene også lidt sammen, da de lød lidt ens.
I en anmeldelse ville jeg give Olm tre stjerner.
Olms sætliste:
- Ussel Mammut
- Fogh, Fogh, Krigsmand
- Sosu So
- Spil Kegler Hund
Nordsind
Nordsind var mere energisk, uptempo og instrumentalt ligesom Soren Andersens Guilty Pleasures album (fra 2019), men genremæssigt så var de tættere på Wintersun og deres The Forest Seasons-album (fra 2017). Det var helt optimalt, hvis man ikke havde hørt dem før, at stifte bekendtskab med Nordsind på denne måde. Man havde tiden til at fordybe sig i musikken uden at skulle forholde sig til, hvad der skulle være på playlisten efterfølgende. Specielt “Når Himlen Falder, Kommer Lyset Tættere på” og “Drømmefanger” indfangede både musikkens lyse og mørke stemninger på flotteste vis. I musikvideoen til “Når Himlen Falder, Kommer Lyset Tættere På” indledes den af sangtekst i de første frames, som giver musikken endnu mere dybde og stemning. Når jeg lytter til sangen efter koncerten, får jeg stadig flashbacks, ligesom når jeg ser aftermovies fra Copenhell (2016, 2017 og 2018).
De spillede ikke deres eneste sang med vokal, “Dvale”, men det gjorde ikke noget, da den nok ville have ødelagt den intense stemning. Nordsind skabte ikke bare lys, men også varme og sorte stråler på Stairway.
I en anmeldelse ville jeg give Nordsind fire stjerner.
Nordsinds sætliste:
- For evigt forblændet
- Ilddåb
- Portræt i skygger
- Når himlen falder, kommer lyset tættere på.
- Tankerejse
- Drømmefanger
Da begge koncerter startede, var der næsten ingen i koncertsalen. Det blev der heldigvis ændret på efter et par minutter begge gange, men der var flere meter fra scenen og ned til, hvor den første række publikummer stod, og der var flere “huller” på gulvet. Det var lidt sløvt af gæsterne, men hverken Olm eller Nordsind kommenterede det, hvilket godt kunne have være en akavet fornøjelse, når ingen publikummer reagerer på deres opfordring til at komme tættere på, så det slap vi heldigvis for.
Af praktiske årsager missede jeg desværre Alkymist, Katla og Eciton om fredagen og lørdag aftens første band Hadron. Det er jeg ærgerlig over, og at der ikke var mere gang hos tatovørerne, men det er jo min egen fejl.
Det er absolut ikke sidste gang jeg har været på en tattoo convention!
