Alice Cooper
Forside Anmeldelser Tam rockopvisning

Tam rockopvisning

Author

Date

Category










  • Rival Sons

2.5










Anmeldelse af: Rival Sons. NorthSide, Aarhus. 08. juni 2018.

 

Rockbandet Rival Sons kørte på autopilot på årets NorthSide festival, hvor der ikke blev plads til de store overraskelser.

 

Foto: Denice Bjørndal

Rival Sons er egentlig både noget nyt og overhovedet ikke noget nyt for mig. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg aldrig har lyttet til deres musik på trods af, at jeg så en del af deres Copenhell-koncert i 2016. Dengang var jeg ikke imponeret, og det skal vise sig, at jeg heller ikke bliver imponeret denne gang.

Rival Sons er noget af det mest intetsigende rock, jeg til dato har hørt. Musikken består af alle de gennemprøvede kneb blot med en levering, der ikke rigtigt skinner igennem. Jeg tager mig selv i flere gange at bruge min tid på at gå i baren og kigge lidt rundt over pladsen.
Der er en del mennesker til Rival Sons, og de forreste lader da også til at have det sjovt. Hvorfor, må jeg stille mig uforstående overfor. Noget mere standard og ligegyldigt skal man lede længe efter i min bog. Musikken leveres uden en reel gnist og samtlige riffs, melodier og sange ryger direkte ud af hukommelsen, så snart de er færdige med at blive spillet.

Koncertens største overraskelse er, at Anders Lund Madsen kan finde ud af at synge, samt at han har en yndig blå blomstret trøje. Det er selvfølgelig ikke Anders Lund Madsen, men forsanger Jay Buchanan der til forveksling ligner den gode Lund Madsen.

Lyden er god uden at være imponerende.
Vokalen drukner til tider lidt, og det er synd, for Buchanan synger egentlig glimrende. Ligeledes spiller bandet egentlig godt. Problemet er, at det hurtigt bliver kedeligt og forudsigeligt at høre på. Der er slet ikke noget ordentligt pondus, og man føler, at alt, hvad Rival Sons gør, er blevet gjort utallige gange før – bare meget bedre.

I stedet for en god omgang rock til at ruske publikum i gennem på NorthSide leveres der bare en omgang slatten filet rock, der aldrig rigtigt har gavnet nogen. Jovist, det er let at sluge, særligt for et publikum, der ikke nødvendigvis hører rock, men noget vidunder er koncerten ikke.

Det endte med at være en tam rockopvisning uden nogen form for reel gnist. Aldrig har jeg følt, at en middelmådig karakter har været mere fortjent. Rival Sons leverer en yderst kedelig koncert til årets NorthSide festival, en koncert, som man egentlig sagtens kunne have været foruden.

Tidligere artikelRockparty i provinsen
Næste artikelEt kærkomment gensyn

Recent posts

Var det ventetiden værd?

Anmeldelse af: Godsmack + Franklin Zoo. Den Grå Hal, Kbh. 21. marts 2019.   Godsmack havde lidt at bevise efter en længere pause med optræden på...

Fem hårde navne til Copenhell 2019!

En dag med nye bands til Copenhell er en god dag!   Copenhell bliver ved med at forkæle os!   Hvis ikke Copenhell 2019 allerede så ud til...

Saint Matthews Day

Anmeldelse af: Dave Matthews Band. Royal Arena, Kbh. 17. marts 2019.   Dave Matthews Band leverede en top professionel koncert, hvor fokus virkelig var på et...

Ikke alle spådomme går i opfyldelse

Anmeldelse af: Pest over Provinsen. Rotationen, Holbæk. 15. marts 2019.   Med en invitation til at afsøge nye kroge af det danske metalland drog to redaktionsmedlemmer...

Øl, fest, og gummiand: Alestorm retur!

Anmeldelse af: Alestorm, m.fl. Amager Bio, Kbh. 15. marts 2019.   Regnvejret i København ville nok være deprimerende for de fleste mennesker der havde ærinder at...