10 år i helvede skal fejres på behørig vis!

Så kan den tiende nedtælling til Copenhell godt begynde!

10 år. Så mange år har Copenhell eksisteret, når helvedes forporte åbner sig på Refshaleøen til sommer fra den 19. til den 22. juni 2018.

Den slags jubilæum kræver jo en fejring med metal- og rockmusik i flere forskellige afskygninger.

Og sådan lader det til, at folkene bag Copenhell har tænkt med den første runde bands, de netop har offentliggjort til den kommende sommers version af Copenhell. Der bydes på både black metal, folkemetal, deathcore, dødsmetal hard rock og mere til.

De annoncerede bands er nemlig:

  • Eluveitie
  • Dimmu Borgir
  • Whitechapel
  • Halestorm
  • BAEST
  • Demons & Wizards
  • Alien Weaponry

Det er syv fornemme navne, og sammenlagt kan du se frem til cirka 50 spændende liveoptrædender næste år på Copenhell.

Billetsalget til jubilæumsudgaven af Copenhell begynder på tirsdag den 23. oktober klokken 10.00.

Metal A Day giver dig løbende opdateringer om flere bands og flere nyheder om Copenhell – og selvfølgelig dækker vi festivalen igen næste år \,,/ \,,/