Alice Cooper
Forside Anmeldelser 80'er fløde i sovsen

80’er fløde i sovsen

Author

Date

Category


Anmeldelse af: Toto. Cerea Arena, Aarhus. 23. juni 2019.

Toto leverede en opvisning i 80’er rock med masser af lir, da de gæstede Jyllands hovedstad, Aarhus.

 

Copenhell er knapt ovre, førend turen hjem til Aarhus skal blive til en tur ud til Ceres Arena for at fange 80’er rockerne i Toto.

Sidst, jeg var ude ved stadion, var til AC/DC tilbage i 2016, hvor det dog foregik inde Parken fremfor inde i arenaen. Dengang var alt kaos og et kæmpestort logistisk helvede. Her til aften kører alt i total kontrast bare smooth og problemfrit.

Koncerten starter klokken 20 skarpt. Meget professionelt. Lyden sidder virkelig lækkert og nuanceret, særligt når man tænker over, at hallen er lavet til håndbold og ikke koncerter. Jeg er ikke den helt store Toto-fan, ja, faktisk kender jeg egentlig kun tre sange med dem, og alligevel får jeg en overraskelse, da bandet vælger at spille et af disse tre numre allerede som anden sang i sætlisten. “Hold The Line” så tidligt i sætlisten virker mærkeligt, men træfsikkert. Så rammer man altså sit publikum fra start, og netop dette lykkes i høj grad her til aften.

Sammenspillet bandet imellem er ufejlbarligt. For satan, hvor kan Toto altså bare finde ud af at spille, og det tør de så sandelig også godt vise. Et Toto-nummer ville være cirka tre minutter langt, hvis nu ikke samtlige medlemmer i bandet skulle have en solo i næsten hvert nummer. Særligt meget soli er der fra aftenens, ja, vi kan jo nærmest kalde ham hovedperson, Steve Lukather, der spiller den lede spade. Hele. Tiden.
Det bliver lidt for meget ren blær, på bekostning af at der mistes lige en smule substans. Bevares de spiller formidabelt, men man kan som publikummer ind imellem godt komme til at glemme lidt, hvad det det egentlig er, vi kommer for.
Toto er så åbenlys et barn af 80’erne, at det tydeligt skinner igennem.

Lyden er ligeledes totalt 80’er med masser af keyboard, rumklang på trommerne, fede højfrekvente vokaler og masser af sovs på guitaren. I alle henseender er Toto virkelig bare et produkt af deres tid, om man kan lide det eller ej, vil jo så altid være en smagssag. Personligt elsker jeg meget musik fra 80’erne, og Toto gør det bestemt stadig glimrende.

Man kunne frygte, at lige netop et band som Toto ville fejle på netop de førnævnte højfrekvente vokaler, men forsanger, Joseph Williams, gør det nærmest direkte efter bogen. Dette lykkes ikke altid for den kære Lukather, hvis vokal rammer skævt i det populære nummer “Rosanna”. Harmonierne imellem de mange vokaler sidder dog igennem størstedelen af koncerten formidabelt.

Toto ved godt, hvad folk er kommet for, og det skal de også nok få, lover Lukather fra scenen, men først vil bandet visem at de altså har meget andet at byde på end ’det der nummer’. Der er en del godt svingende numre i sættet, og vi får da også en røvfuld akustiske numre midt i sættet samt et glimrende, om end lidt for liret, cover af George Harrison klassikeren fra The Beatles dagene “While My Guitar Gently Weeps”.

Vi når slutningen af koncerten, førend der spørges om nu publikum er klar til ’det der nummer’, og de velkendte toner lyder fra keyboardet. “Africa” sætter et stort og fedt punktum for aftenen med masser af fællessang, klappen og idet hele taget god stemning. Bandet synes dog ikke at de er helt færdige, for sidst, de var i Danmark, var der nemlig et nummer, de ikke spillede, og det vil de da lige spille for det så småt udvandrende, publikum.
Nummeret, som folk så småt er begyndt at gå ud under, er “Home of the Brave”, der leveres lækkert og til glimrende fest oppe på de forreste rækker. Trist er det dog, at en god portion er på vej ud, men dette er jo desværre sådan, det er ind imellem, særligt med de bands der bare har et kæmpehit. Bland så det med, at Ceres Arena og Ceres Park har et ry for, at det er virkelig skidt at skulle ud derfra, og så forstår man godt, at folk gerne vil ud, inden helvede bryder løs.

Heldigvis viser det sig at ikke være et problem at komme ud efter koncerten, og helvede opstår ikke.

Toto har leveret, hvad man vel nærmest kunne forvente: et totalt liret show, hvor man slet ikke kan sætte noget på instrumenteringen. Vi har fået en klassisk 80’er-fest, der dog nogle gange godt kunne føles lidt langtrukkent. Toto er helt klart et flødeband af den lede 80’er skuffe, men Aarhus viser, at danskerne altså godt kan lide fløde i sovsen.

Toto

Recent posts

Tung søvn over Aarhus

Anmeldelse af: Sleep. Train, Aarhus. 10. oktober 2019. Sleep leverede i høj grad varen, da de i selskab med Pharaoh Overlord besøgte Train. Der var...

DMA ’19: Alle skuffer over tid

Reportage fra Danish Music Awards 2019. K.B. Hallen, Kbh. 17. Oktober 2019. Hvad der skulle have været en hyldest til hele den danske musikbranche, endte...

Ny Copenhell 2020-bandpakke + udvidelse!

Copenhell bliver anderledes til næste år! Vores allesammens festival Copenhell kan annoncere den første håndfuld af navne og annoncerer også en større udvidelse!   Arkivfoto: Mathilde Maria...

Kulturnat ‘19: Rock-beats og symfonisk metal på Vesterbro

Reportage fra: Soren Andersen på Beat + Ethereal Kingdoms på Zeppelin Rock Bar, Kbh. D. 11. oktober 2019. Selvom det kun var sidst på eftermiddagen/først...

Fredagsstemning på en søndag

Anmeldelse af: Uriah Heep. Train, Aarhus. 06. oktober 2019. Uriah Heep viste atter engang, at bare fordi man når op i alderen, betyder det altså...