Anmeldelse af: Afsky + Uada. VoxHall, Aarhus. 06/04-23.

Det blev fyret godt op under de mørke og voldsomme kedler, da Afsky og Uada lagde vejen forbi VoxHall for at vende smilet i ”Smilets by”

Foto: Sebastian Dammark.

Uada

Man kan nærmest sætte sit ur efter, hvornår aftenens første navn igangsætter deres intro; en intro, der er så lang, at den nærmest kunne gøre det op for et helt grindcoreshow. Uada går på scenen til god jubel og hujen, imens de kutter fremstår dejligt mystiske og mørke.

Sceneopsætningen er ganske imponerende, og til trods for at være simpel spiller denne utroligt godt med helhedsindtrykket fra bandet – i hvert fald når alt ikke er dækket i tåge, for det er scenen godt nok ofte.

Umiddelbart er der ikke en finger at sætte på bandets sammenspil, der, hvad man øjensynligt kan, høre rammer ufatteligt tight. Desværre er lyden dog ikke altid i Uadas favør. Dette kan særligt mærkes, da den ene af guitarerne helt falder ud, og man da især bliver gjort opmærksom på, at forsangerens guitar på ingen måde går højt nok igennem den ellers fede mur af lyd, som bandet langer ud over scenekanten.

Gruppens performance virker enormt professionel og nærmest totalt koordineret. Det er enormt flot udført, når instrumenter løftes synkront, men det kommer til tider også til at virke måske en kende for planlagt. Impulsivitet er ikke Uadas game her til aften, hvor alt kører snorlige.

Musikalsk er vi ganske som forventet ovre i black metallens dunkle hjørne, men hvad, der så til gengæld overrasker, er, hvor melodiøst og til tider decideret poppet Uadas musik fremstår. Bevares, hovedsageligt er der godt med smæk på, omend det så er med den hurtige tremolo picking eller de tunge og lækre groovy stykker med flotte åbne toner og store akkorder.

Der er dog tidspunkter, hvor melodierne og trommespillet vækker minder om den californiske pop-punk og bands som Sum 41 og Blink 182, og dette står i stærk kontrast til resten af musikken. Ligeledes er der flere harmonier. som nærmest kunne stamme fra et Iron Maiden-nummer. Uada overrasker i den grad med sin musik, hvor ikke alle overraskelser altid lander lige godt.

Uada leverer en koncert med en god nerve og en musikalitet, som jeg helt ærligt ikke har oplevet før både på godt og ondt. Sammenspillet sidder i skabet i hvert fald, hvad man kan høre for den til tider mudrede lyd, ligesom bandets optræden er snorlige og uden dikkedarer.

Dette betyder dog også, at man ikke rigtigt bliver overrasket over gruppens performance, da denne netop går lige ud af landevejen. Den totale mangel på publikumskontakt spiller til gengæld okay for Uada, til trods for at man som publikum da godt vil anerkendes måske en smule.

Afsky

Klokken rammer 21:30, og så bliver salen mørk og hurtigt tilrøget. En kort akustisk intro leder i “Stormfulde Hav” over i den stramme og højfrekvente black metal, nøjagtigt som det er tilfældet på Om Hundrede År. Det spiller utroligt godt, og bandet fremstår selvsikre og med et godt overskud til trods for den indadvendte optræden, som ligeledes matcher den atmosfæriske musik rigtigt godt. Det står hurtigt klart, at aftenens koncert vil være af høj kaliber.

Det er blevet en kende mere presset på gulvet foran scenen i forhold til tidligere på aftenen. Til trods for dette er Afskys musik ikke den type, som man mosher til. Hertil er genrens og i særdeleshed projektets udtryk simpelthen for introvert og afdæmpet. Sagt på en anden måde, havde det ikke just klædt denne koncert med moshen. Til gengæld lader store dele af publikum at være i en form for ekstase. Der bliver både danset, hujet og headbanget blandt det meget brogede fremmødte publikum.

Lyden er desværre ind imellem lige lidt for grumset, hvilket resulterer i, at ikke alle de ellers fede og interessante guitarmelodier går helt rent igennem. Dette er ærgerligt, men heldigvis også sporadisk. Den grumsede lyd passer generelt rigtigt godt til genren, og når guitaren ind imellem lyder som en bikube, matcher det atter engang perfekt det lydbillede, som Afskys univers kaster af sig.

Afsky er Ole Luks hjertebarn. Til trods for dette, står han naturligvis ikke alene, og de musikere, der spiller for Afsky, gør det fremragende her til aften, hvor sammenspillet umiddelbart sidder lige i skabet, og gruppens performance virker både dynamisk, oprigtig og i meget mindre grad end hos Uada improviseret og lige til. Man får en fornemmelse af, at dette er en koncert, der bliver taget i stiv arm og ikke er totalt gennemført i forhold til fysisk bevægelse.

En sjov iagttagelse er, at Afsky umiddelbart tiltrækker en broget flok. Der er en del tilstede, der ikke går i den typiske sorte uniform, ligesom der er et større feminint fremmøde, end hvad man nødvendigvis er vant til indenfor genren. Hvad det er med atmosfærisk black metal og kvinder, må for mit vedkommende og for nu være i det uvisse, men det er vidunderligt at være til stede til en koncert med så bredt et publikum. Afsky viser, at de ikke kun er for de elitære metaller, og det spiller enormt godt på VoxHall her til aften som resultat deraf.

Musikalsk lander Afsky helt bestemt rigtigt godt ikke bare her til aften, men generelt. Denne aften beviser gruppen eller projektet, som man vel med rette kan kalde det, at der er rigeligt med grund til, at der har og stadig er så meget virak omkring musikken og Afskys virke.

Ole Luk rammer fuldstændig plet med dette projekt, der siden den spæde start har formået at levere Black Metal af høj kaliber. Denne aften leverer bandet så en black metalkoncert af afskyeligt høj kaliber.