Alice Cooper
Forside Anmeldelser Anmeldelse: Ghost Iris Release-fest

Anmeldelse: Ghost Iris Release-fest

Author

Date

Category

Anmeldelse af: Ghost Iris Release Party. HUSET, Kbh. 22. februar 2019.

 

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Gæsteanmelder: Christopher Rye Hansen

 

Jeg ankommer til det lille men intenst spillested, Huset, hyped og klar til at få blæst ørene af med hård guitarlyd og buldrende trommer.
Belysningen er dæmpet, og en bred skarre af mennesker gør sig klar til musikken. Man kan virkelig mærke, at metal-musikken har rykket sig og åbnet op for et bredt publikum, da jeg ser den stereotype metaller, der er klar til at ”get his rock on”, men også den stille hr og fru Danmark blandt publikum.

 

Everything apparently isn’t terrible:

Scenen efterlod ikke megen plads til det første band, Everything is Terrible, da det fire mand store band måtte knibe ballerne sammen for ikke at snuble ned fra scenen. Pladsmanglen forhindrer dog ikke Kornelius Qvist (forsangeren) fra at hænge oppe under loftet eller i armene på publikum. Efter sit dyk ud i armene på publikum måtte Kornelius desværre undskylde, da han formåede at vælte en øl.

Musikken er i gang, den tunge lyd gør sig godt med den hårde vokal og rent teknisk udfolder bandet sig flot. Jeg synes, det er ærgerligt, at vokalen ikke ændrer sig så meget fra nummer til nummer. Feedback prøvede flere gange at sabotere optræden, men bandet lod sig overhovedet ikke mærke af det.

 

Overall synes jeg, det var en solid perfomance fra de lokale drenge, som på trods af modgang klarede det flot og leverede.

 

Ghost Iris sad lige i øjet

Alle samles nu om scenen, og der gang i crowdet fra optræden før. Da bandet går i gang, kan man tydeligt mærke, at de er nogle rutineret fyre, der formår at holde det allerede høje niveau oppe.

Publikum er med, musikken lyder klar, omend en smule for ”kontrolleret”. Jeg kommer til et punkt i musikken, hvor jeg mærker et breakdown nærme sig, og jeg forbereder mig på at ramme gulvet… hårdt. Da breakdownet kommer, hører jeg det… men jeg ”mærker” det ikke.

Denne anmelder ser sjældent så meget energi på så lille et venue. Publikum havde virkelig en fest, og bandet leverede 120 %.

Som publikum satte jeg stor pris på det SUPER lysshow, da det løftede oplevelsen! Røgen, der væltede frem fra scenen, gjorde kun lysshowet bedre.

Hele koncerten fungerede som den skulle. Musikken var god, og fans var 100 % med. Jeg er imponeret over, hvor godt drengene holdt publikum igang.

 

Herunder er et galleri fra aftenen af Anders Groos Mikkelsen:

 

 

Everything is Terrible
Ghost Iris

Recent posts

Den eksemplariske selvbiografi

Anmeldelse af: Phil Collins - Ikke død endnu. 08. november 2017. Memoris. Phil Collins har kreeret en selvbiografi, som ville gøre en skolelærer glad efter...

Amerikaner-død med smæk på

Anmeldelse af: Misery Index. Pavillion, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Amerikanske Misery Index delte så fint og rigeligt ud af tørre tæsk og fede riffs,...

Metallisk boyband med puls

Anmeldelse af: Bring Me the Horizon. Orange Scene, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Bring Me The Horizon overraskede med en glimrende omgang metallisk boyband på...

Afdæmpet afrunding med Neil Young

Anmeldelse af: Neil Young + Promise of the Real. Blå Scene, Tinderbox. 29. juni 2019. Mange mennesker ventede spændt på den canadiske rocklegende Neil Young,...

Den store krig og den lidt mindre plade

Anmeldelse af: Sabaton - The Great War. Nuclear Blast. Udgivet 19. juli 2019. Jeg er ikke glad for at indrømme det, men det er svært...