Alice Cooper

Anmeldelse: Ghost Iris Release-fest

-

Anmeldelse af: Ghost Iris Release Party. HUSET, Kbh. 22. februar 2019.

 

Foto: Anders Groos Mikkelsen

Gæsteanmelder: Christopher Rye Hansen

 

Jeg ankommer til det lille men intenst spillested, Huset, hyped og klar til at få blæst ørene af med hård guitarlyd og buldrende trommer.
Belysningen er dæmpet, og en bred skarre af mennesker gør sig klar til musikken. Man kan virkelig mærke, at metal-musikken har rykket sig og åbnet op for et bredt publikum, da jeg ser den stereotype metaller, der er klar til at ”get his rock on”, men også den stille hr og fru Danmark blandt publikum.

 

Everything apparently isn’t terrible:

Scenen efterlod ikke megen plads til det første band, Everything is Terrible, da det fire mand store band måtte knibe ballerne sammen for ikke at snuble ned fra scenen. Pladsmanglen forhindrer dog ikke Kornelius Qvist (forsangeren) fra at hænge oppe under loftet eller i armene på publikum. Efter sit dyk ud i armene på publikum måtte Kornelius desværre undskylde, da han formåede at vælte en øl.

Musikken er i gang, den tunge lyd gør sig godt med den hårde vokal og rent teknisk udfolder bandet sig flot. Jeg synes, det er ærgerligt, at vokalen ikke ændrer sig så meget fra nummer til nummer. Feedback prøvede flere gange at sabotere optræden, men bandet lod sig overhovedet ikke mærke af det.

 

Overall synes jeg, det var en solid perfomance fra de lokale drenge, som på trods af modgang klarede det flot og leverede.

 

Ghost Iris sad lige i øjet

Alle samles nu om scenen, og der gang i crowdet fra optræden før. Da bandet går i gang, kan man tydeligt mærke, at de er nogle rutineret fyre, der formår at holde det allerede høje niveau oppe.

Publikum er med, musikken lyder klar, omend en smule for ”kontrolleret”. Jeg kommer til et punkt i musikken, hvor jeg mærker et breakdown nærme sig, og jeg forbereder mig på at ramme gulvet… hårdt. Da breakdownet kommer, hører jeg det… men jeg ”mærker” det ikke.

Denne anmelder ser sjældent så meget energi på så lille et venue. Publikum havde virkelig en fest, og bandet leverede 120 %.

Som publikum satte jeg stor pris på det SUPER lysshow, da det løftede oplevelsen! Røgen, der væltede frem fra scenen, gjorde kun lysshowet bedre.

Hele koncerten fungerede som den skulle. Musikken var god, og fans var 100 % med. Jeg er imponeret over, hvor godt drengene holdt publikum igang.

 

Herunder er et galleri fra aftenen af Anders Groos Mikkelsen:

 

 

REVIEW OVERVIEW

Everything is Terrible
Ghost Iris

Share this article

Recent posts

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Wardrunas vilde hvide ravne rammer rigtigt

Anmeldelse af: Wardruna - Kvitravn. Release d. 22. januar 2021 via Columbia/Sony Music.    Kvitravn betyder “hvid ravn”. Hvid symbolisere bl.a. det rene og uskyldige, mens...

Genopdagelser i 2020 – 5 udvalgte

I en tid, hvor alt aflyses til højre og venstre, kunne det synes, at det mest naturlige i verden for en metalentusiast ville være...

Årsliste 2020 for Amanda

Vi er ikke færdige med at kigge på dig, 2020! Vores fotograf Amanda har også set lidt på de ting, der skete - og ikke...

Wolf Devil: “Vi går efter toppen!”

  Pludselig var de der: Wolf Devil! De har polariseret den danske metalscene på godt og ondt. Er det nyskabende? Er det elendigt? En ting...

Popular categories