Alice Cooper

Bedrevidende brokkerøv

-










  • Corey Taylor - "America 51"

2.5









Anmeldelse af: Corey Taylor “America 51”, Da Capo Press, 31. august 2017

Den brovtende gavflab ved navn Corey Taylor revser igen. Denne gang over sit eget land.

Corey Taylor synger i Slipknot og Stone Soure udover at spille live med lidt guitar solo, og så er han også medlem af et par sporadiske supergrupper, men derudover har han åbenbart også tid til at skrive bøger.

Han har tidligere skrevet om de syv dødssynder i “Seven Deadly Sins” og det overnaturlige i “A Funny Thing Happened on the Way to Heaven” blandt flere ting, og nu er tiden kommet til at give hans hjemland, USA, en ordentlig overhaling.

Det kan næppe undre de fleste, at bogen og titlen, “America 51”, kommer som reaktion på, at Donald Trump blev valgt som præsident i Guds eget land. Han indleder da også med at sige, at bogen oprindeligt havde en anden indgangsvinkel, men så blev den levende ostepop (hans ord, ikke mit!) valgt som leder af Den frie verden.

Hvor de tidligere bøger fra Coreys hånd virkede til at have en blødende rød tråd med hyggelige afstikkere om emner, der var mere “almene” som had, kærlighed og spøgelser, som enhver på planeten nok har et forhold til, så skal vi denne gang høre mandens mening uden videnskabelige belæg for tingenes tilstand i Amerikas forende stater uden det samme humoristiske bid, som man tidligere har været vant til fra hans hånd.



Se, nu ved enhver, at en Metal A Day-læser er klogere end så mange andre musikelskere, men det kan satanhjælpemig også blive trættende at høre Coreys “analyse” – ja, det ord skal bestemt være i anførselstegn her! – om, hvad der er galt med USA og læse om ham pege fingre af den politiske udvikling i landets historie.

Det virker forjaget, som om, Taylor lige sadlede om kort før, bogen røg i trykken, for at ride med på en popularitetsbølge om at hade den nuværende præsident.

Problemet er mere hans egen indvending cirka for hver 50. side i bogen, hvor han lige helgarderer sig med en sætning a la: “Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en idiot!”.

Havde Corey en reel analyse parat – gerne med mere humor – så kunne man leve med hans laaange svadaer om, hvorfor den ene præsident var bedre end den anden, men det er vitterligt som at læse et aaalt for langt blogindlæg på nettet fra Slipknots forsanger.

Læs den: Hvis du simpelthen ikke kan få nok af alt, hvad Corey laver.

Læs den ikke: Hvis du forventer en sammenhængende beretning, som ved hans tidligere bøger.

“America 51” er Corey Taylors hidtil svageste bogudgivelse. Det kan kun blive bedre herfra.

 

Share this article

Recent posts

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Popular categories