Beskidt Rock ‘n’ Roll gjorde rent bord

(Foto: Mark Stoumann)

I gentagelsens tegn kan vi ikke komme uden om det. Det var endnu engang blevet Lørdag. Men denne lørdag var ikke helt lige som de andre. Lønnen var lige akkurat rullet ind på kontoen, så min følelse af rigdom og storhedsvanvid var på sit højeste. Så hvorfor skulle jeg sidde derhjemme og gense gamle Netflix-serier, når jeg i stedet kunne traske ned til det lokale spillested Gimle i Roskilde og give mine surt tjente penge endnu hurtigere ben at gå på?
Det var dog ikke kun min løn, jeg kunne se forsvinde fra min såkaldte ‘stjernekonto’ denne aften på Gimle. Man kunne nemlig også se det lokale band Junkyard Drive fejre tourne-afslutning. Med sig havde de bragt lidt mere fra lokal-området: Jack In The Middle og fra den anden side af storebæltsbroen Tainted Lady. Så fuck om mine penge forsvandt, de var givet godt ud i fremragende rock ‘n’ roll’sk selskab.

Jack In The Middle
Første band på scenen til at skyde ballet i gang var Jack In The Middle. Dette var første gang, jeg skulle se dem optræde på Gimles store scene. Som forventet, så formåede bandet at holde en lækker energi, som ikke skabte problemer med at være det første band på store scene. Selvtilliden var i top, og det kunne mærkes helt nede på gulvet.
Jack In The Middle er utrolig inspireret af 70’ernes hard rock og var uden tvivl de pæne drenge i klassen i forhold til, hvad der ventede os senere på aftenen. Men selv pæne drenge har brug for at skeje ud fra tid til anden. Det viser bandet blandt andet med et helt nyt nummer: ”Secret.” Nummeret lyder som en direkte fortsættelse af deres seneste udspil: Jack In The Middle-EP’en (2017). Det er rocket og rummer bandets Zeppelin-lyd med et twist af psykedeliske undertoner. Et nydeligt bud på en tilføjelse til en fremtidig plade.
Til sidst på falderebet får vi: ”She’s A Killer” og ”Please”. Sidstnævnte nummer mindes jeg, aldrig at have hørt blive spillet på samme måde. Det normalt syv minutter lange nummer, som denne aften varede hele 12 minutter, indeholder en stærk passage af direkte impro og rå-jam, der personligt trækker mig gennem et land, fyld med mælk og honning. Da nummeret slutter, befinder jeg mig igen i det ovale rum på Gimle.

Tainted Lady
Efter 15 minutters pause blev det tid til at skrue op for tempoet, lyden og årstallet. Tainted Lady skulle på scenen. Vi rykkede derfor genre-mæssigt fra 70’erne og ind i 80’erne. Bandet startede ud med den lækre: ”Song of Reckoning”.
Allerede fra start beviser den engelske forsanger Michael Catton, hvilken rå stemme han besidder. Hans stemme har en utrolig gennemslagskraft, som giver kuldegysninger og får de små fimrehår i ørerne til at rejse sig. Det er en fornøjelse at lytte til.
Hele bandet har en fantastisk vedvarende energi alle 45 minutter. Jeg er godt underholdt, og det er resten af salen i øvrigt også under numrene: ”Ampburner” og ”On The Loose”. Ja, selv da bandet sætter tempoet lidt ned på: ”The Best Days”, er luften stadig fyldt med gode interaktioner og mærkbar energi.
Bandets vildskab vil ingen ende tage, og til sidst spiller de en rocket version af Bruno Mars’ ”Uptown funk”. Dette gav bandets koncert helt ny form for liv. Tænk, at tage et populært pop-nummer og omskrive det i en sådan rocket omfang, at det faktisk giver et positivt præg på sætlisten. Jeg er vild med idéen. Inde i nummeret skiftes de to guitarister, Jon Roxx og Anders Frank, til fyre små licks af, som Michael Catton herefter rekonstruerer med sin stemme. Hvorfor ikke gøre det, nu når man kan.
Mesterlig opvisning.

Junkyard Drive
Få minutter inden, Junkyard Drive skulle gå på scenen, fik jeg overhørt nogle midaldrende herrer med en lille skid på proklamere, at de kun havde købt billetten for at høre ”Geordie,” og når bandet havde spillet denne, så kunne de køre hjem. Jeg tænkte for mig selv, at de bare skulle vide, hvad de havde i vente.
Jeg har tidligere set bandet på slap line, et par år tilbage på Gimle i Loke’s kælder. Derfor vidste jeg udmærket, hvad dette band har at byde på og ærligt talt, var mine forventninger skruet gevaldigt i vejret.

Junkyard Drive kommer på scenen med en masse overskud og en energiudladning af en anden verden. ”Pauline,” fra bandets EP Junkyard Luxury brager ud i lokalet med en fart på 200 km/t. Efter de første to numre bliver der fiflet med en lille omgang overflødig guitar-lir, som tog luften en smule af ballonen. Bandet kommer dog tilbage på rette spor uden yderlige anmærkninger med nummeret ”Take It All”.
For de her gutter kan deres kram. De kan performe, de kan underholde og bedst af alt, så spiller de røven ud af bukserne live på scenen.

Junkyard Drive’s nyeste udgivelse: Sin & Tonic er en klasse for sig selv. Den falder på et tørt sted og er en vaskeægte, ærlig, helt-ind-til-benet, rock ‘n’ roll udgivelse. Den har uden tvivl skabt muligheder for Junkyard Drive, som nu har en masse omtale at leve op til. Ikke mindst på grund af nummeret: ”Geordie”, hvis melodi mange danskere forbinder med Gasolin-klassikeren ”Langebro”. Nummeret er blevet spillet heftigt i radioen på både P4 og MyRock og er over kort tid blevet et mega-hit. Dette er heller ikke besynderligt, når forsanger Kristians stemme er lige så velplaceret live, som den er på pladen. Det er også svært ikke at blive ramt i det svage følelsesregister, når melodien og Kristians stemme berører en så dybt, at man står tilbage med kuldegysninger. Det gør også en kæmpe forskel, at bandet blander noget af Gasolins tekst ind i deres eget nummer. Skarpt leveret og smukt udført!
Inden slut bliver vi bombaderet med mere af den beskidte rock ‘n’ roll i form af ”Bone Dry Jessie”, ”B.A.D.” og ”Drama Queen”. Hvor vi også kort får en masse kendte melodier serveret fra bands som Black Sabbath, Led Zeppelin, AC/DC og Rolling Stones. Der var nærmest ikke højt nok til loftet på Gimle, når man er i fornemt selskab med et af dansk hard-rocks store håb.

Tak for en formidabel koncert!