Anmeldelse af Body Count på Helviti, Copenhell. D. 22/06-24.

Body Count leverede en fremragende omgang hardcore inspireret NU metal på Helviti, med masser af Ice-Ts velkendte, eller måske berygtede, bølle-attitude.

Foto: Tommy Skøtt.

Body Count og deres karismatiske frontmand, Ice-T, er langt om længe tilbage på dansk jord, og endda tilbage på Helviti. Sidst jeg oplevede dem var på Northside, hvor frontmand og rapper Ice-T ganske korrekt kaldte festivalens publikum for ”The pussification of man”. Det var også et afsindigt kedeligt publikum, så det er godt at se Body Count tilbage foran det publikum, som elsker dem og er klar på festen, også selvom han her gør sig lidt upopulær ved at snakke om feminiseringen af mænd i forhold til skønhedsprodukter og mistede nosser.

Moshen begynder som koncerten, og tager blot til i intensitet da gruppen fyrer et cover af Raining Blood og Postmortem. Slayer-covers virker særligt populært i år, både fra bands men så sandelig også for publikum.

Lyden på Helviti er ikke for god i starten. Riffsne har en tendens til at drukne i trommer og bas, hvilket er synd, for Body Count skriver bund solide NU metal og hardcore riffs, og de kommer ikke altid helt til sin ret. Heldigvis bliver der rettet op på lyden i løbet af koncerten, men det bliver aldrig helt perfekt.

Bandet forstår i sandhed at sætte publikum i gang. En moshpit på hvad gruppens selv mener er 7,5 skal blive til en på 10, og publikum giver den ekstra godt med gas for et leve op til bandets ønske, som vil kunne lokke et medlem med ned i pitten. Det lykkes endelig da vi når ’Cop Killer’. ’Talk Shit, Get Shot’ dedikeres nydeligt til ungdommen som det man skal sige til ens mobber i det tilfælde at man har sådan en.

Body Count leverer en helt glimrende omgang testosteron fyldt NU metal, blandet med thrash og hardcore. Desværre kæmper de også lidt med lyden, ligesom Ice-Ts attitude ikke lige er noget for alle. Politisk korrekt kan man i hvert fald ikke kalde manden.

Fotos: Tommy Skøtt