Anmeldelse af Machine Head på Helviti, Copenhell. D. 21/06/24.

Machine Head er den lyd af Copenhell, som hvis en udestående spurgte: Hvordan lyder Copenhell? Sådan her. Ikke for black, ikke for blødt. Lidt i midten.

Foto: Tommy Skøtt.

Allerede under tredje nummer, “Choke on the ashes of your hate”, blev der dannet en kæmpe circlepit, som selv forsanger, Rob Flynn, var imponeret over. Generelt virkede Flynn både oprigtig og tilpas “heavy” i sin kommunikation med publikummerne, og de var vilde med ham!

Flere gange undervejs forlod bandmedlemmerne scenen kortvarigt, måske for at få en pause eller hente nye instrumenter, men det ødelagde lidt flowet. Som da Flynn sagde: “Make some noise”, hvorpå alle forsvandt fra scenen. 

“Locust”, “Is There Anybody Out There”, “No Gods, No Masters” og den smukke ballade “Dark Within” gav både kuldegysninger og svedture med pyroteknik. Peptalken om at man skal tage kontakt til nogen, hvis man havde det skidt, var næsten for meget af det gode. Nok primært fordi den svada har man efterhånden hørt mange gange denne festival, uanset hvor vigtigt emne det er. 

Men efter 9-10 års ventetid, var dette noget nær den optimale katarsis med 80 minutters vildskab, som de er kendt for, men i andre rammer. I en periode har Machine Head ikke ønsket at spille festivalshows, måske til fordel egne soloshow, men efter i aften, kan man undre sig over at dette ikke er sket før. 

Machine Head kalder deres fans “Lionhearts”, hvilket giver god mening en aften som i aften, hvor publikum er lige så loyale og vilde som kattedyrene. Machine Head belønnnede deres trofaste fans, og fans’ene belønnede deres idoler med kærlighed.

Billederne er taget af Tommy Skøtt.