Alice Cooper

Copenhagen Closure giver elementær hjemve

-

Anmeldelse af Afterlove – Copenhagen Closure (EP). Udgives d. 21.03.25 via Prime Collective.

Løvehjerte-faren Mirza er tilbage, men ikke med Siamese-kampfisken, men som soloartist.

 

Kender du godt det at komme hjem fra arbejde og har brug for at lave noget helt andet i fritiden, inden man går til køjs? Sådan har Mirza Radonjica åbenbart slet ikke. Mirza udgiver nu en solo-EP under navnet Afterlove ved siden af bandet Siamese, pladeselskabet Prime Collective og Den Hårde Tone-awardshowet og -podcasten. 

I forhold til Siamese er Afterlove mere elektronisk rock og metal, hvilket virker lidt paradoksalt, fordi Siamese svinger mellem at være både elektroniske, poppede, rockede, industrielle og metalliske. Faktisk lyder Copenhagen Closure enormt meget som Siameses forrige album, Home, fra 2021, der også handlede om København. Mange af numrene kunne også nemt have været med på Siameses seneste, Elements, fra 2024. F.eks. “Shape of My Mind” og “Industry Dreams”.

Både “Shape of My Mind”, “House of Glass”, “The Humbling” og “Afterlove” er allerede blevet udgivet som singler, og de giver også gode (lyd)billeder af, hvordan hele EP’en er. Gæsteartisten Bite Down bidrager upåklageligt med hidsig growl, men igen er det Mirza, der stjæler rampelyset.

Faktisk tror jeg, at Elements ville have været et bedre album, hvis nogle af disse sange var med, da de giver en helt anden dynamik til Siamese, men som stadig lyder som dem også uden Mirza Radonjicas karakteriske vokal. 

Det eneste, jeg måske savner, er Christian Hjort Lauritzens violin – ellers er den lige “i Siamese-skabet”. Så hvorfor var de ikke med? Kan man retorisk spørge sig selv, og efter at have hørt hele EP’en/minialbummet, som Mirza også kalder det, er jeg ikke blevet klogere på.

Mest af alt virker det som et køligt cash grab, nu hvor Siamese er blevet så populære, som de er. Mirza er sammen med Andreas Krüger de primære sangskrivere i Siamese, så er det fordi, de er blevet musikalsk uvenner? Fisk. Bare fordi man kan udgive noget nyt hele tiden, er det ikke ensbetydende med, at man også skal gøre det. Lad publikum nå at blive sultne efter nyt, før man giver dem mere. 

De bedste numre er “The Cure For Dying Alone” og “The Humbling”, fordi de er både poetiske og reflekterende over Mirzas baggrund.

Jeg holder meget af Mirzas vokal og ham som musiker, så det er en meget ambivalent følelse, jeg sidder tilbage med. Er det godt? Ja. Kunne det være endnu bedre under Siamese-paraplyen? Ja, det tror jeg. Derfor må Afterlove “nøjes” med en elementær-middelmådig karaktér. 

 

Copenhagen Closure trackliste:

  1. Afterlove
  2. Shape of My Mind (feat. Bite Down)
  3. House of Glass
  4. Industry Dreams
  5. The Humbling
  6. The Cure For Dying Alone
  7. Løvehjerte
Mads Pristed
Mads Pristed
Lærerstuderende, grafiker og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Afterlove - Copenhagen Closure

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Afterlove - Copenhagen Closure (EP). Udgives d. 21.03.25 via Prime Collective. Løvehjerte-faren Mirza er tilbage, men ikke med Siamese-kampfisken, men som soloartist.   Kender du godt det at komme hjem fra arbejde og har brug for at lave noget helt andet i fritiden, inden man...Copenhagen Closure giver elementær hjemve