Anmeldelse af: Ten Years in Hell. Hades, Copenhell. 22. juni. 2019.
Når vort elskede Copenhell fejrer sig selv – og os – så bliver det gjort med manér!
Foto: Mark Stoumann
En god sjat velkendte sange, lidt mere nyt – og en enkelt “sidespringer” og cirka fire gange så mange velkendte, danske metalmusikere kunne det blive til, da Copenhell med deres eget band, “Ten Years in Hell”, og andet (aner)kendt sammenrend i diverse konstellationer skulle skabe en fælles ti-års-fest med publikum.
Det er på papiret et logistisk helvede (på den dårlige måde) med så mange musikere på scenen med ønskede instrument-indstillinger, men med Carsten Holm og Jacob Binzer som to styks konferencierer mellem numrene, agerende en slags sortmusikkens “Mickey Mouse Præsenterer”, så kunne der nås at gøres klar til den næste håndfuld musikere derimellem.
Der var repræsenteret folk fra Siamese, BAEST, Artillery, Dizzy Mizz Lizzy, Mercyful Fate og listen ville vare for mange afsnit, hvis vi også skulle nævne alle navne.
Nogle musikere lavede næsten en perfekt 1:1 version af alt fra Slayer til AC/DC, mens andre forstod at give sangene deres egne udtryk, så der var noget gammelt og en fortolkning at forholde sig til ved visse numre.
Der var da skønhedsfejl hist og pist, men det var tydeligt, at der var med professionelle musikere at gøre, som ganske givet kunne have øvet lige de respektive numre som intet andet i livet, hvis man ikke vidste bedre.
Vi lagde dog ud med, til anledningen, festivalens eget “Omvendt Korstog”, som klarede det rigtig godt og startede den første fællessang til koncerten, og de fællessange fortsatte stort set resten af koncerten igennem, hvis vi ser bort fra side to af “Ten Years in Hell”-EP’en med blandt andet Nyt Liv.
De spillede ikke dårligt, men det tog lidt pusten ud af festen, og sangen er lige en my for lang i min optik.
Men sangfesten fortsatte just bagefter, og så sluttede vi da selvfølgelig(?) af med en omgang “Rabalderstræde” af Kim Larsen.
Nej, han er ikke metal, men han er en del af vores (musiske) DNA, og man vil stå ved det eller ej, så en fortolkning var da på sin plads.
Det blev til en mindeværdig oplevelse, som nok vil blive snakket om længe.
Vi takker til Copenhell og ser frem til at fejre 20 år med jer og de år, der kommer op til da – og de mange år bagefter de 20 \,,/ \,,/
Her er et galleri fra Mark Stoumann fra jubilæumskoncerten:
