Anmeldelse af Pretty Maids på Hades, Copenhell. D. 21/06/24.

“Here I am” sang Atkins, og dét har han og bandet i sandhed!

Foto: Tommy Skøtt.

Konferencieren, Carsten Holm, præsenterede bandet og koncerten som en hyldest til livet! Sikke et statement! Det er en smuk tanke/gestus, men det kræver nok bare større landeplager end hvad Pretty Maids kan præstere. Ellers bliver det bare en hyldest til kunstnerens bagkatalog, som de fleste andre koncerter. 

Det er også fint, men man skal bare passe på når man har definitionsmagten, prøver at lede narrativet og styre en folkestemning – det kan meget nemt give bagslag. Det gjorde det dog heldigvis ikke for Pretty Maids.

Bevares, der var mange gode sange, heriblandt “Little Drops Of Heaven”, “Please Don’t Leave Me” og “Kingmaker”, men “larger than life” blev det altså ikke. Hele bandet, og specielt forsanger, Ronnie Atkins, arbejdede hårdt for det. For nogle af publikummerne lykkedes det da sikkert også med, men ikke for alle.

Man fornærmer ingen ved at kalde bandet et ældre band, nu hvor de har eksisteret siden 1981 og medlemmerne er over 50 år, men så er deres liveperformance også endnu mere imponerende. Man kan godt se at de ikke er 25 mere, men det ville også være mærkeligt hvis alderen slet ikke påvirkede dem. Når man ser på den nye generations metalbands, må man håbe at de beholder samme spilleglæde, som Pretty Maids stadig har – så skal de nok blive mindst lige så store.

Hvis man skal sammenligne Pretty Maids og Ronnie Atkins med andre internationale artister, kunne man fremhæve Iron Maiden og Bruce Dickinson, og dét kan de danske møer bestemt være stolt af!

Fotos er af Tommy Skøtt.