Anmeldelser fra Copenhagen Metal Fest 2024, dag 3, d. 14.09.24, på Amager Bio, Beta og ZeBu.

Dette års Copenhagen Metal Fest var strøget afsted med lynets hast og alt godt har en ende. Men jeg smiler, selvom det er slut om lidt. 

Foto: Anders Groos Mikkelsen.

Se hele galleriet fra dag 3 her.

Solen kiggede frem og man skulle helt tro, at sommeren havde besluttet sig for at blive hængende lidt endnu. Jeg besluttede mig for at få så meget af den gode stemning med som muligt. En kort cykeltur, et stop ved den lokale kiosk og jeg fandt hurtigt søde mennesker at snakke med. Alle 3 dage har været proppet med så mange gode venner og veninder, at samtalerne og historierne om alt imellem himmel og jord er en af de store grunde til at CMF er sådan en kæmpe fornøjelse.

Alle man kender fra KBH, der kan lide metal + dem man kan lære at kende over en øl og en smøg samles på Amager, og man er aldrig alene. Jeg var så fuld af pep, at jeg ville gå ind og tage noter til Thus på BETA, men der var alt for proppet og jeg måtte droppe det i denne omgang. 

Lightchapter: Zebu Kl. 15:45

Jeg havde været nysgerrig på dette band siden jeg så dem varme op for Hatesphere på Hotel Cecil. Det var i starten af året og nu skulle det blive godt med et gensyn.

Lad mig med det samme sige at alle de elementer som Kalle Herborg (bas), Tobias Høst (trommer), Anders Berg (guitar) og Mikkel Ottosen (vokal, guitar) kyler ind i deres musik fremstod bedre og mere optimale på alle punkter inde på Zebu-scenen.

Gruppen udstråler med et skønt overskud, at de ikke vil være andre steder end lige her. Os foran bliver highfivet, der hoppes ned fra trommepulten, der headbanges på livet løs og de er helt oppe i ansigtet på deres fans og dem der ikke kender dem. Energien påvirker da også publikum, der kvitterer med god jubel. 

Lyden er perfekt og intet instrument fylder for meget eller for lidt. De elektroniske detaljer og synths der findes i bandet melodiske death metal virker placeret helt eminent og giver den dynamik og variation der hæver Lightchapter et niveau op.

Ottosens stemme brøler med kraft og overbevisning, og det er lige før man kunne tro, at bandet kunne have fyldt en større scene. “Dystopia”  er et hit og jeg er glad for at jeg har indfundet mig helt foran. Guitaren groover som bare pokker og rammer også stemningsfulde toner man kan nyde med lukkede øjne.

Jeg har før talt om potentialet hos denne gruppe og i dag kom det til live. Jeg tør godt udråbe Lightchapter som det bedste nye melodic death metal band på den danske scene!

Oxx: BETA Kl. 17:45

Næste band befinder sig i et af de mange hjørner af math metal. Det her skulle blive nyt for mig, men jeg har da hørt gruppen navn nævnt flere steder før og selv om jeg ikke har lagt øre til The Primordial Blues (2023) så er jeg spændt på hvad jeg skal stå over for.

Det er en sprød lyd, der bliver lagt for dagen af trekløveret. Forsangeren skriger godt og i starten rykker jeg fint med på deres midtempo metal. Vokalisten besidder oven i købet nogle godt crazy eyes der tilføjer en særlig intensitet til hans optræden. Mikrofonen tabes kort ud af holderen, men kommer tilbage igen, da sangen slutter.

Men som eksperimenterne fortsætter på den lille scene, så kan jeg mærke at jeg desværre ikke føler det her ordentligt. Det kan godt være at det til tider er rodet på en cool måde, men jeg bliver tabt af manglen på en rød tråd. Der er da masser af vilde toner og taktarter, men hverken jeg eller de øvrige gæster er vist helt med denne lørdag. 

Dertil skal det dog siges, at jeg helt sikkert godt kunne finde på at se Oxx igen for jeg kunne næsten mærke hvor de ville hen musikalsk og jeg giver det gerne en chance til for at komme over målstregen.

Pladsen:

Ude i pladsen under det store tag er der placeret borde, bænke samt merch-bod, mad og drikkeboder. Fredag og Lørdag er der forskellige DJs, som Buffy the Slayer Player, der sørger for at holde humøret højt hos os.

Pladsen skal i dag være skueplads for en guitar konkurrence hvor man skal op og shredde alt hvad man kan. Det er en sjov tanke i teorien og et dommerpanel er da også sat op. Men i realiteten bliver det meget indspist, da kun de trænede guitarister tør komme op og lege. Det er ikke en konkurrence der inviterer alle som en sang/growl konkurrence måske ville gøre og det ender derfor med at blive en indspist tør affære for de få. 

Mnemic: Amager Bio Kl. 21:00

AHA! Så er vi nået frem til den store attraktion i år. Efter adskillige år er Mnemic gendannet i original line-up med Michael Bøgballe (vokal), Mircea Gabriel Eftemie (lead guitar), Bryan “Brylle” Rasmussen (trommer), Rune Stigart (rytme guitar) og Tomas “Obeast” Koefod (bass).

At dette er kulminationen på min historie som livslang metalfan i en alder af 33 år er ikke nogen tilfældighed. For mange år siden lå jeg på min hims i mit barndomsværelse på Humlebæk og faldt over Late Night Metal på Kanal København. Her tonede der en video frem, der både skræmte mig og samtidig fascinerede mig. Her oplevede jeg den ild som alle metal fans her mærket på det skæbnesvangre tidspunkt i deres liv hvor de viede deres sjæl til denne larmende musik. Bandet der satte ild til min forståelse af kunst var Mnemic og videoen var “Liquid” fra Mechanical Spin Phenomena. Hvad jeg siden da har set og oplevet i metallens navn kunne jeg tale om i årevis, men det hele startede DER!

Jeg nåede at se gruppen spille 2 gange på The Rock i 2008 med henholdsvis Vira og The Downward Candidate. På Aalborg Metal Fest i 2011 og til sidst på Electric March Over Europe Tour i 2012 med Raunchy på Templet i Lyngby. Og nu, efter alt denne tid, står Mnemic og skulle headline hele CMF. Allerede inden dørene åbner, står jeg som den fangirl jeg er og venter på at måtte løbe helt foran hegnet. 

Der blinkes blåt lyd og ud kommer mine barndoms idoler! I aften er der fokus på de 2 første plader, Mechanical Spin Phenomena (2003) og The Audio Injected Soul (2004). Ja don’t mind if I do.

Der åbnes med “Deathbox” og bandets industrial med nu metal krydderi virkede lige så vital som dengang de væltede verden og var med til at putte danmark på den metalliske landkort igen. Herfra kan jeg kun råbe “JEG ELSKER JER MNEMIC”.

Resten af showet er som en ud af kroppen oplevelse, der knapt kan fortælles i ord. Sanseløs hopper jeg rundt i pitten til “Ghost” og “The Naked and the Dead”. Skrammerne er stadig ømme som jeg skriver disse ord, men det hele værd.

Da “Liquid” bliver spillet, har jeg næsten mistet bevidstheden af ren og skær eufori. Bevares havde også fået en Bloody Mary forinden.

Dette var ikke en koncert i normal forstand. Det var en forløsning af en drøm, jeg ikke havde turde håbe på. Når man bruger så meget af sit liv på at tillægge musik så stor betydning at det definere en som person, så kan det være hårdt selv som trænet anmelder at beskrive de stunder hvor minderne og historierne bliver vakt til live. Det var overdimensioneret for alle os, der voksede op med dette band og med denne metal.

Der blev lovet flere koncerter i 2025 og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at følge Mnemic rundt i hele landet når først datoerne er blevet bekræftet.

Da showet slutter, sidder jeg udenfor helt opløst og ude af stand til at tage mere ind denne gang. Jeg bliver fulgt hjem af en god ven og falder i en dyb drømmeløs søvn. Kan man andet når et af ens største ønsker er blevet opfyldt?

CMF

Copenhagen Metal Fest overgik sig selv med sit program og står stolt og knejsende i et landskab, der efterhånden har fået for meget vokseværk. Men at se på den danske scene og alt vi kan byde på er en styrke der ikke kan undervurderes, for der er en grund til at vi aldrig har stået stærkere og mere samlet end nogensinde før. Alt det talent og de ambitioner der findes hos vores hjemlige bands , skal blomstre og ud på scenerne. 

Her har Copenhagen Metal Fest en vigtig rolle for at nære disse drømme og for at fastholde det fokus og fremadskuende blik, der kræves for at hjælpe scenen med at vokse. Efter at have været gæst siden 2019 kan jeg kun se festivalen på Amager leve op til sit potentiale og give os alle 3 eller flere dage om året at se frem til hvor vi samles om stort og småt og en omfavnelse af den musik vi lever for og de mennesker der skaber og støtter den.

Vi ses i 2025!

KH Gabriel!